Dansk-ledet Epic Gas i hastig vækst

Epic Gas i Singapore med danske Lars Vang Christensen som CEO fortsætter udvidelse med yderligere to nybygninger, der bringer flåden op på 38 skibe.
Foto: Privat
Foto: Privat

Det Singapore-baserede gasrederi Epic Gas, der har danske Lars Vang Christensen som CEO, har udnyttet en option på yderligere to 11.000 kubikmeter gaskibe fra japanske  Kyokuyo Shipyard Corporation. Meddelelsen om yderligere to nybygninger, der er planlagt til levering i 2016 og 2017, kommer i forlængelse af ordren på to tilsvarende skibe i december 2013.

"Med den seneste tilføjelse fortsætter vi med at vokse vores flåde med de største skibe i dette segment," siger Lars Vang Christensen ifølge Seatrade Global.

Epic Gas har nu seks skibe af tilsvarende størrelse i sin flåde inklusiv to indchartrede enheder.

Epic Gas Ltd. blev etableret i december 2012 gennem en fusion af Epic Shipping Holdings Limited og Pantheon Inc. med kapital fra flere investeringsfonde. Selskabet ejer og opererer nu en flåde på i alt 38 såkaldte fully pressurised gasskibe til transport af flydende gas og kemikalier.

Epic Gas har hovedsæde i Singapore med afdelinger i Athen, Manila, Tokyo og Hamborg.  I februar åbner selskabet kontor i London.

Lars Wang Christensen tiltrådte som CEO i Epic Gas i maj 2013 efter at have ledet Herning Shipping siden 2005 og efter en periode at have fungeret som formand for Danmarks Rederiforening og vice president i International Chamber of Shipping (ICS).

Den navigatør-uddannede Lars Vang Christensen har tidligere indtaget forskellige lederposter i Maersk i bl.a. Singapore og London.

Rederiforeningens ex-formand i spidsen for Epic Pantheon 

Kapitalfonden Triton ser yderligere konsolidering efter køb af tankflåde 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også