Sidste uges vigtigste: Narko i Mærsk-container, Panama-forsinkelser og Torm

Hollands største fangst af narko er fundet i en Mærsk-container, tørke i Panamakanalen skaber forsinkelser for bl.a. Hafnia, og bl.a. Torm og DFDS, har præsenteret tal for andet kvartal.
Det første containerskib, som har forladt en ukrainsk havn under en ny humanitær korridor, er ankommet sikkert til Istanbul efter halvandet år i Odessa. | Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix
Det første containerskib, som har forladt en ukrainsk havn under en ny humanitær korridor, er ankommet sikkert til Istanbul efter halvandet år i Odessa. | Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix

Torm i stærk fremgang

Det danske produkttankrederi Torm har i andet kvartal nydt godt af fortsat stærk efterspørgsel på rederiets skibe, og det har løftet rederiets resultater markant.

Omsætningen fra rederiets flåde af MR- og LR-tankere stiger til 308,0 mio. dollar fra 209,6 mio. dollar i andet kvartal sidste år.

Den positive udvikling og de stærke udsigter for tankmarkedet får Torm til at belønne aktionærerne med en udbetaling på 126,6 mio. dollar, svarende til omkring 860 mio. kroner.

Ifølge adm. direktør Jacob Meldgaard er der tre faktorer, der kommer til at sikre et forsat stærkt marked for produkttank. Bl.a. en historisk lav ordrebog og sanktioner mod Rusland. 

Også råolietankrederiet DHT ser lyst på den kommende tid af flere årsager. Finansdirektør Laila Halvorsen forventer bl.a., at ældre olieskibe snart vil blive sendt til skrotning og dermed mindske flåden.

Torm sender 860 mio. kroner retur til aktionærerne

Jacob Meldgaard peger på tre faktorer der sikrer en langvarig optur for tank

DHT ser flere grunde til at tro på råolie-optur frem til 2025

Jacob Meldgaard, adm. direktør i Torm. | Foto: Carsten Lundager / Torm
Jacob Meldgaard, adm. direktør i Torm. | Foto: Carsten Lundager / Torm

Kæmpe narkofangst i Mærsk-container

Endnu en sag om narkotika smuglet ombord på fragtskibe har set dagens lys. Hollands toldvæsen meddelte i sidste uge, at otte ton kokain var fundet i en container, og i denne uge kunne Mærsk bekræfte over for Finans, at der var tale om en Mærsk-container. 

Smugling af narkotika på fragtskibe er ifølge Katja Lindskov Jacobsen, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, et overvældende stort problem for shippingindustrien. Hun mener, at Mærsk bør blæse til global kamp mod problemet. 

Mærsk bør opfordre til, at lande og institutioner går sammen om en international bekæmpelse af narkotikasmugling, så det ikke kun er rederier og havneejere, der står med problemet. Man kan måske lære en hel del af, hvordan bekæmpelsen af pirater til søs er lykkedes gennem samarbejde. Det kunne intet rederi løse alene, siger Katja Lindskov Jacobsen til ShippingWatch. 

Mærsk-skib involveret i Hollands største narkosag nogensinde

Forsker: Mærsk bør kalde til global kamp mod narko i shipping

Tørkeramt Panama-kanal skaber forsinkelser

Hapag-Lloyd er et af de rederier, der må begrænse mængderne fra Asien for at komme igennem Panama-kanalen med store skibe. Det skyldes de restriktioner, som er pålagt rederierne, på grund af usædvanlig tørke og lav vandstand. 

”På de store skibe, 10.000, 13.000 eller 15.000 teu, er effekten stor, for vi kan blive nødt til at fjerne ti pct. Vi sejler for eksempel til Mexico for at sætte containere af her og kan blive nødt til at sige til kunderne i Asien, at der ikke er plads. Det er jo tabt indtjening,” siger Torsten Hartmann, Senior Director Trade Management Trans Pacific hos Hapag-Lloyd.

Det kan fortsætte ind i 2024, vurderer rederiet samt Xeneta. 

Også tankrederierne har skibe i kø ved kanalen, bl.a. Hafnia, som oplever en venetid på 20 dage for at komme igennem. Ifølge et andet tankrederi er det ikke så skidt, da det kan øge ton-mile efterspørgslen på tankmarkedet.

Hafnia-tankskibe forsinkes af lavvande i Panamakanalen

Hapag-Lloyd: Panama-restriktioner kan fortsætte ind i 2024

Panama-kanalen forlænger restriktioner på grund af tørke

Panama-kanalen døjer i øjeblikket med lav vandstand, hvilket betyder, at de største skibe har svært ved at komme igennem. | Foto: Arnulfo Franco/AP/Ritzau Scanpix
Panama-kanalen døjer i øjeblikket med lav vandstand, hvilket betyder, at de største skibe har svært ved at komme igennem. | Foto: Arnulfo Franco/AP/Ritzau Scanpix

Tørlastchefer forventer kommende optur trods fald

Selv om tørlastmarkedet har set bedre dage, taler flere faktorer for en flerårig optur for segmentet, mener topchefer hos 2020 Bulkers og Eagle Bulk. 

Det skyldes bl.a. positive takter på udbudssiden. Der er en lav ordrebog på nye skibe, og den nuværende flåde har en tiltagende alder, hvilket vil kræve ophugninger og dermed mindre udbud af skibe.

Fra tørlastrederiet Lauritzen Bulkers, som ikke har offentliggjort regnskabstal, lyder det, at tørlastmarkedet langt fra er så stærkt, som forventet. Alligevel forventer rederiet at udvide sin flåde fra i dag omkring 90 skibe til 140 skibe inden for de næste tre år.

Han regner dog med, at raterne for handysize-skibene, der udgør kernen i Lauritzens flåde, er på vej opad igen, og kan lande på 12.000 dollar om dagen i løbet af andet halvår 2023. 

Tørlastchefer forventer flerårig optur på trods af stort dyk

2020 Bulkers’ indtjening dykker – topchef tror på ny fremgang

Lauritzen Bulkers vil have en flåde på 140 skibe inden for tre år

Niels Josefsen er topchef for Lauritzen Bulkers, der ejes af Lauritzen Fonden. | Foto: | Foto: Carsten Lundager/j. Lauritzen
Niels Josefsen er topchef for Lauritzen Bulkers, der ejes af Lauritzen Fonden. | Foto: | Foto: Carsten Lundager/j. Lauritzen

Læs også...

Monjasas ejer fordobler milliard-formue efter rekordår

Kina slår Grækenland af pinden som verdens største skibsejer

Første containerskib er kommet i sikkerhed efter halvandet år i ukrainsk havn

DFDS-topchef mener lovindgreb i Den Engelske Kanal er utilstrækkelige

Klumme: Europæiske rederier har betalt prisen for lange kontrakter

DB Schenker: Vi har brug for rederiernes mange nye containerskibe

Overskuddet i Anders Østergaards private investeringsselskab er ottedoblet i 2022, og egenkapitalen er nået op på 2,2 mia. kr. | Foto: Pr / Monjasa
Overskuddet i Anders Østergaards private investeringsselskab er ottedoblet i 2022, og egenkapitalen er nået op på 2,2 mia. kr. | Foto: Pr / Monjasa

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også