Sidste uges vigtigste historier: Kvinder i shipping, bunker-dilemma og bøde

Store bunkerleverandører i Skagen er splittede, når det kommer til at servicere skibe med russisk olielast, og en sag om dødsfald er endt med en stor bøde til Norden.
Foto: Marcus Brandt/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Marcus Brandt/AP/Ritzau Scanpix

Rederi vil trække flere kvinder til søs

Inden udgangen af i år sigter tankrederiet Hafnia efter at have minimum 50 pct. kvinder i besætningen på fire skibe. 

Der er dog både flere risici og omkostninger forbundet med initiativet, lyder det fra teknisk direktør Ralph Juhl. 

”Det er en udfordring i visse lande, hvor kvindesynet er anderledes. Vi kan opleve chikane mod skibet, som kan forårsage forsinkelser og føre til økonomiske tab. Men den risiko er vi villige til at tage og støtter besætningen i de situationer,” siger Ralph Juhl til ShippingWatch.

En af de kvinder, der allerede er til søs, er Ma Jellyca Lumag. Igennem 12 år har hun arbejdet i flere forskellige rederier som søfarer, og hun peger på flere udfordringer ved at være kvinde i et mandsdomineret miljø. 

Hun har selv været udsat for grænseoverskridende oplevelser og diskrimination på skibene, og hun har ofte oplevet lang responstid fra rederiernes side, når hun har gjort opmærksom på problemerne.

I 12 år har hun arbejdet til søs og lært at råbe op om kvinders vilkår på skibe

Hafnia vil have lige mange kvinder og mænd på fire skibe: ”Det er en udfordring i visse lande”

Ma Jellyca Lumag har arbejdet som søfarer i 12 år. | Foto: privat foto
Ma Jellyca Lumag har arbejdet som søfarer i 12 år. | Foto: privat foto

Tankskibe med russisk olie splitter leverandører

Krigen i Rusland har sat selskaber verden over i svære dilemmaer, og det gælder også bunkerselskaber, der opererer ud for Skagen. 

For mens Bunker One og Stena Oil nægter at levere brændstof til skibe, som sejler med russisk olie, holder to selskaber fast - og det er der flere grunde til, siger de. 

Tankskibe fyldt med russisk olie splitter leverandører i Skagen

Det danske farvand ud for Skagen er et knudepunkt for handelsskibe, der sejler i Østersøen. Det gælder også de mange tankskibe, som fortsat sejler olie ud af Rusland. | Foto: Marius Renner/Ritzau Scanpix
Det danske farvand ud for Skagen er et knudepunkt for handelsskibe, der sejler i Østersøen. Det gælder også de mange tankskibe, som fortsat sejler olie ud af Rusland. | Foto: Marius Renner/Ritzau Scanpix

Norden accepterer bøde

Norden lægger sig fladt ned i en sag, hvor en alvorlig ulykke på tankskibet Nord Magic kostede to teknikere livet i Bangladesh i 2022.

Norden bekræfter over for ShippingWatch at have modtaget og accepteret en bøde på 80.000 kr.

Bødestørrelsen ligger over det generelle niveau for ”almindelige overtrædelser”, som normalt ligger på ca. 20.000 kr. Niveauet skyldes ifølge Norden selv, at der er tale om flere fejl eller forhold i forbindelse med ulykken.

Norden lægger sig fladt ned i sag om dødsfald og betaler stor bøde

Foto: Pr-foto
Foto: Pr-foto

Bæredygtig shipping?

Vi runder også shippinganalytiker Lars Jensens klumme i denne uge. 

Han mener, at der i de kommende år kommer til at udspille sig en interessant kamp på ord, når rederierne over for blandt andet sine kunder skal påvise, hvor meget de reducerer deres udledninger.

”Det må forventes, at containerrederier vil vælge måder at analysere deres egen udledning, så den ser så bæredygtig ud som muligt,” lyder det blandt andet. 

Med til at begrænse rederiernes udledning er brugen af alternative brændstoffer, og her kan det få stor betydning, at MAN Energy Solutions er tæt på at være færdig med sin første ammoniakmotor, som dog lige skal testes grundigt igennem, før den er klar til markedet i 2025.

MAN regner med at ammoniakmotoren kommer til salg i slutningen af 2025

Klumme: Kunderne bør kigge under hjelmen på rederiernes grønne tilbud

Foto: Marcus Brandt/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Marcus Brandt/AP/Ritzau Scanpix

Læs også...

... om at ejeren af et kapret skib fortsat ikke kan komme i kontakt med besætningen, DFDS-topchef Torben Carlsen der opfordrer til et modsvar fra EU på USA’s klimasats, og hvordan Kinas indtog i Hamborg bliver sat tilbage. 

VI har også bragt et interview med Weco-direktøren Wedell-Wedellsborg og kommet omkring Alphaliners opgørelse af, at MSC nu også har overhalet Mærsk, når det kommer til antal pladser til kølecontainere. 

Skibsejer er uden kontakt til tankskib der er bordet af pirater

MSC overhaler Mærsk med flest pladser til kølecontainere

Wedell-Wedellsborg efter ny rekord: ”Den her gang bestemmer vi selv”

Rederichef kræver statstøtte som modsvar på Joe Bidens store klimasats

Kinas indtog i Hamborg bliver sat tilbage efter ny vurdering af sikkerheden

Johan Wedell-Wedellsborg, adm. direktør i Weco Shipping. | Foto: Weco Shipping
Johan Wedell-Wedellsborg, adm. direktør i Weco Shipping. | Foto: Weco Shipping

Rigtig god weekend

ShippingWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også