DHT kommer ud med trecifret millionunderskud i presset tankmarked

Råolierederiet DHT Holdings går igen i rødt i årets tredje kvartal, hvor driftsoverskud og spotindtjening dog var nogenlunde i tråd med forventningerne. Analysehuset Clarksons Platou ser optimistisk på fjerde kvartal.
Foto: PR-foto: DHT Holdings
Foto: PR-foto: DHT Holdings

2018 har i den grad været et presset år for råolietankrederierne, som har bakset med svag efterspørgsel på oliefragt og for mange skibe om buddet.

Et vidnesbyrd er tankrederiernes regnskaber i år, og på bundlinjen er tredje kvartal ingen undtagelse for DHT Holdings, viser selskabets regnskab for perioden juli til september.

DHT Holdings, som har norske rødder, men er registreret i New York, lander på et underskud i kvartalet på 21,5 mio. dollars, svarende til cirka 140 mio. kr., mod et minus på 5,1 mio. dollars i tredje kvartal sidste år.

I andet kvartal fik DHT Holdings et underskud på 28,2 mio. dollars, og tankrederiet er nu oppe på femte kvartal i træk med røde tal på bundlinjen.

Driftsresultatet (ebidta) viser et overskud på 25,1 mio. dollars mod 31,4 mio. dollars i tredje kvartal af 2017, og DHT Holdings' omsætning falder tilsvarende fra 54,8 mio. dollars i tredje kvartal sidste år til 48,2 mio. dollars i samme periode i år.

Rederiets 27 tankskibe har i gennemsnit tjent 19.600 dollars om dagen i kvartalet, viser regnskabet. Timecharteromsætningen landede på 22.500 dollars om dagen, mens det samlede gennemsnit blev trukket ned af den del af flåden, som opererer på spotmarkedet.

Her lå indtjeningen på 18.500 dollars om dagen, hvilket er en smule mindre end de 19.000 dollars, analysehuset Clarsons Platou Securities havde forventet.

Analysehus forventer bedre rater i fjerde kvartal

Det Oslo-baserede analysehus har til gengæld positive forventninger til DHT Holdings' fjerde kvartal, hvor tankrederiet indtil videre har lukket kontrakter på 66 pct. af sin VLCC-flåde til en gennemsnitlig dagsrate på 32.7000 dollars.

Baseret på de nuværende spotpriser vurderer analysehuset, at fjerde kvartal kan komme op på 37.000 dollars om dagen i gennemsnit.

"Vi havde antaget 27.000 dollars i vores nuværende prognose og ser et løft i estimaterne for driftsoverskuddet i fjerde kvartal i området mellem 55-65 mio. dollars mod konsensus på 41 mio. dollars," skriver Managing Director i Equity Resarch hos analysehuset, Frode Mørkedal, og tilføjer:

"Alt i alt et positivt regnskab efter vores mening."

Scrubbere til to tredjedele af flåden

De seneste måneder har på mange måder været begivenhedsrige for DHT Holdings.

I oktober sagde DHT Holdings farvel til Carsten Mortensen, der trak sig fra bestyrelsen efter nyheden om, at den tidligere topchef i BW Group er en del af den nye bestyrelse i Hafnia Tankers.

Samme måned solgte rederiet to aframaxes til 24,3 mio. dollars, og med levereingen af en ny supertanker i samme måned er samtlige 27 skibe i DHT Holdings flåde nu VLCC'ere.

Samtidig annoncerede tankrederiet også installationen af nye scrubbere i tredje kvartal, og dermed vil 18 af rederiets skibe, svarende til to ud af tre, blive udstyret med røgrensere.

Scorpio Tankers sank dybere i rødt i tredje kvartal

Euronavs resultat tydeligt forværret af nedturen i tank

DHT går i rødt i fortsat svært tankmarked

Carsten Mortensen forlader DHT Holdings bestyrelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også