Carsten Mortensen forlader DHT Holdings bestyrelse

Tidligere topchef i BW Group, Carsten Mortensen, forlader sin post i DHT Holdings bestyrelse. Den 52-årige dansker er for nylig trådt ind i bestyrelsen hos Hafnia Tankers.

Efter et par begivenhedsrige uger i karrieren trækker 52-årige Carsten Mortensen sig nu fra posten som bestyrelsesmedlem i tankrederiet DHT Holding.

For nylig kom det frem, at den danske topchef er en del af den nye bestyrelse i Hafnia Tankers, der er kommet endeligt på plads efter den store shippinggruppe BW Groups opkøb af det danske produkttankrederi tilbage i sommer. Og i sidste uge meddelte Mortensen sin exit fra Singapore-gruppen efter flere år på CEO-posten. 

Med afskeden med BW Group er Carsten Mortensens tid som topchef – efter i alt 14 år som CEO hos Norden og BW Group – sandsynligvis et overstået kapitel, fortalte han i sidste uge til ShippingWatch.

Til gengæld kan fremtiden meget vel byde på mere bestyrelsesarbejde, sagde den danske shippingmand inden offentliggørelsen af den nye post i Hafnia Tankers' bestyrelse – og hans exit fra DHT Holdings bestyrelse.

Carsten Mortensens bestyrelsespost i DHT Holding bliver fra dags dato overtaget af Anders Onarheim, der har mere end 30 års erfaring både internationalt og i Norge. Det skriver tankrederiet i en pressemeddelelse.

"Det var nok mit sidste job som den øverste chef"

 Hafnia Tankers' nye bestyrelse er på plads

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også