Hafnia Tankers henter trecifret mio-beløb fra nyt skibssalg

Hafnia Tankers, der netop har fået BW Group som storaktionær, har indgået endnu en såkaldt sale-and-lease-back aftale, der i danske kr. bidrager med et trecifret millionbeløb i ny likviditet.

Danske Hafnia Tankers med CEO Mikael Skov i spidsen har solgt to af sine skibe til selskabet Skaatholmen Shipping Ltd for så at leje dem tilbage igen over en syvårig periode.

Hafnia, der for nylig fik BW Group som ny storaktionær, gentager dermed, hvad rederiet selv og en række af de konkurrerende produkttankrederier er i færd med for tiden, nemlig at konverertere værdien af flåden til kontanter.

Det sker på et tidspunkt, hvor det engang så lovende segment er i en kritisk fase, som samtidig ventes at skubbe til den konsolidering, som BW Groups aktiekøb for få uger siden vurderes at være et tegn om.

Der er tale om de to LR1 tankskibe Hafnia Asia og Hafnia Arctic, begge bygget i 2010, som Skaatholm Shipping,  der selv er ejet af Sole Shipping Special Opportunities Fund II L.P., altså nu har erhvervet.

Ifølge Hafnia Tankers er salget sket til markedsværdi, som har givet en positiv effekt på likviditeten på 19 mio. dollars, eller hvad der svarer til 120 mio. kroner.

Aftaler for 500 mio dollars

Særligt i år har der været en bølge af aftaler, hvor især kinesiske selskaber har købt tankskibe for derefter at lease dem tilbage til sælgeren. Alene i andet kvartal er der indgået aftaler for en samlet værdi på over en halv milliard dollars.

Omkring årsskiftet solgte Hafnia Tankers to skibe til et japansk leasingselskab.

"Vi har indgået salgs- og leaseback-aftaler, fordi vi kunne få en rigtig attraktiv finansiering, uden at vi forøgede det daglige omkostningsniveau per skib. For os har det været en alternativ finansieringsform, som har betydet, at vi har kunnet frigive noget mere kapital og styrke balancen for Hafnia," siger topchef Mikael Skov og fortæller, at det ikke er utænkeligt, at Hafnia vil indgå flere lignende aftaler.

"Men det vil være en marginal del af vores finansiering, der vil komme fra salgs- og leaseback-aftaler. Jeg har svært ved at forestille mig en andel på mere end 10 pct.," har Mikael Skov sagt for nylig sagt til ShippingWatch.

Især Scorpio Tankers har været aktive inden for det sidste med aftaler på tæt på 20 skibe, mens andre tankrederier også har benyttet sig af muligheden.

Skibsdatabasen Vesselsvalue.com har lavet en opgørelse for ShippingWatch, som viser, at værdien af leasingaftaler med tankskibe er steget markant siden 2015 og i særdeleshed i foråret 2018. I år ligger værdien af aftalerne på over 600 mio. dollars.

Tankrederier skruer op for leasingaftaler i svær tid

Scorpio Tankers sælger yderligere seks skibe til kinesere

Hafnia Tankers sælger første skib i et leasing-arrangement  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også