Scorpio Tankers sælger yderligere seks skibe til kinesere

På under tre uger har Scorpio Tankers solgt flere skibe fra for at leje dem tilbage igen af køberen. Forleden landede endnu en handel.
Foto: Scorpio Tankers/PR
Foto: Scorpio Tankers/PR

Scorpio Tankers har indgået endnu en aftale om at sælge seks MR-skibe til det kinesiske leasingselskab CMB Financial Leasing. Skibene er ved at blive bygget og bliver fortsat en del af Scorpios flåde i en såkaldt sale and leaseback handel.

Aftalen kommer præcis en uge efter en lignende handel med et andet kinesisk leasingselskab China Huarong Shipping Financial Leasing, der har købt seks skibe fra rederiet, som også her lejer dem tilbage.

Den seneste handel ventes at hæve Scorpio Tankers likviditet med 52 mio. dollars, når gæld er betalt tilbage, og er en del af selskabets nye finansieringsmodel.

Skibene vil blive lejet ind i otte år, og Scorpio har forpligtiget sig til at købe skibene, når aftalerne løber ud.

Scorpio Tankers indgår kinesisk aftale om seks skibe 

Scorpio Tankers sælger skibe for at leje dem tilbage igen 

Scorpio Tankers sikrer ny likviditet efter stort underskud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også