Scorpio Tankers sælger skibe for at leje dem tilbage igen

Robert Bugbees tankrederi sælger fem produkttankskibe for at øge likviditeten. Skibene kommer dog tilbage til rederiet på charterkontrakter.

Det Robert Bugbee-anførte Scorpio Tankers har indgået en såkaldt salg- og leaseback-aftale om fem skibe, der øger tankrederiets likviditet.

Det betyder, at fem af rederiets produkttankskibe bliver solgt til Avic International Leasing Co. En aftale, der samlet set ventes at øge likviditeten med 42 mio. dollars efter en tilbagebetaling af udestående gæld, fremgår det af en meddelelse.

De fem skibe, hvoraf tre er MR-skibe og to er LR2-fartøjer, vil blive chartret tilbage til Scorpio Tankers på otteårige bareboat-aftaler. Dertil har rederiet også købsoptioner undervejs for hver aftale. Leasingaftalerne er underlagt sædvanlige betingelser og fuldbyrdelse af endelig dokumentation.

Aftalen sker som led i rederiets nye tiltag, der blev annonceret i forbindelse med regnskabet i slutningen af april. Her lød det, at rederiet har sikret sig ny likviditet gennem aftaler med banker samt salg af skibe for i alt 334 mio. dollars. De solgte skibe vil blive leaset ind i flåden igen.

Det New York-noterede rederi fik et nettounderskud på 31,7 mio. dollars i første kvartal mod et underskud på 11,5 mio. dollars i samme periode sidste år.

Også Teekay Tankers annoncerede i denne uge en salg- og leaseback-aftale for syv skibe for at øge likviditeten.

Scorpio Tankers sikrer ny likviditet efter stort underskud 

Teekays tankrederi får stort underskud i første kvartal

Euronav får kæmpe underskud i nyt giftigt år for tankrederier 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også