Analysehus: Frygten for overudbud af LNG aftager

Der er grund til at tro på, at en rekordstor efterspørgsel af LNG fra Kina kan blive ved med at understøtte LNG-markedet, vurderer WoodMackenzie. Markedet forventes at forblive "stramt."
Foto: BW Shipping
Foto: BW Shipping

En frygt for alt for store mængder flydende naturgas, LNG, er begyndt at aftage i markedet, vurderer Wood Mackenzie.

I en analyse er pointen, at markederne for LNG ventes at forblive "stramme" frem til 2018. Og selvom udbuddet af flydende naturgas ser ud til at stige gennem vinteren, vil en høj sæsonmæssig efterspørgsel efter LNG i Asien kunne aftage mængderne.

"Rekordhøj efterspørgsel fra Kina absorberede en stor del af de yderligere 33 mio. tons (mt) af LNG-udbud i 2017, men kan den blive ved med at støtte markedet? Vi mener ja frem til vinteren 2018/2019, og mens der vil ske et skift i markedet, vil priserne forblive relativt vedholdende," lyder det fra Massimo Di Odoardo, Wood Mackenzies VP for Global Gas & LNG.

Fortsat afhængig af import

Analysehuset fremhæver, at udbuddet af LNG med 27 mio. tons aftager en smule i år, før at tilvæksten "accelererer" igen i 2019 med 41 mio. tons.

Derfor har det været et spørgsmål om, hvorvidt der er tilstrækkelig markedskapacitet til at absorbere mængderne af den flydende naturgas. Og samtidig hvorvidt Rusland vil begynde at konkurrere om markedsandele i Europa, hvilket potentielt kunne medføre et priskollaps, og om USA lukker ned for deres produktion.

Wood Mackenzie ser dog en lille risiko for, at den amerikanske produktion vil blive lukket ned i sommeren 2019. Europa vil fortsat være afhængig af at importere naturgassen. Og i kraft af at mere LNG vil øge konkurrencen i Europa, vil lavere gaspriser føje yderligere til en omstilling i landene fra kul til gas, vurderes det.

Græske redere tror på LNG som fremtidens brændstof

Drewry peger på LNG som godt bud på fremtidens brændstof

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også