Norsk storinvestor rejser kapital til nye supertankere

Børsnoterede Hunter Group ASA har rejst over en halv mia. norske kroner til finansiering af nye supertankere.

Norske Hunter Group ASA, der kontrolleres af den norske storinvestor Arne Fredly, har rejst 520 mio. norske kroner i en overtegnet såkaldt private placement til finansiering af nye supertankskibe, VLCC'ere.

Det skriver Hunter i en børsmeddelelse fredag.

Selskabet annoncerede for kort tid siden, at det udvider sit nybygningsprogram af VLCC'ere. I alt ti skibe kan blive leveret over de næste år.

Hver for sig har tre nybygninger, hvor optioner er indløst, en pris på 82,8 mio. dollars og i tillæg investeres der 2,7 mio. dollars pr. skib for en scrubber til at imødekomme de nye svovlkrav. Skibene forventes at blive leveret i løbet af 2020.

"Efter indgåelsen af kontrakten vil selskabet og værftet (DSME, red.) sætte sig ned og forhandle om en tidligere leveringsplan for optionsskibene," lød det i en meddelelse for en uge siden.

Norske Hunter udvider ordrebog på supertankere 

Norsk storinvestor gør tankkøb klar til scrubbere  

Norsk storinvestor i handel med syv supertankere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også