CMA CGM køber regional spiller

Franske CMA CGM har gennem datterselskabet ANL købt hovedparten af aktierne i det regionale rederi Sofrana Unilines, som ifølge CMA CGM er en nøglespiller i den regionale handel i Stillehavet. Det skriver rederiet i en meddelelse.
Sofrana opererer selv eller i partnerskab en flåde på ti skibe på otte ruter, der tilsammen servicerer 21 havne i Australien, New Zealand, Papua New Guinea og ø-grupperne i Stillehavet.
"Vores dækning af Stillehavs-øerne vil drage fordel af partnerskabet med Sofrana og give en udvidet dækning af havnene," siger John Lines, direktør for ANL, i en meddelelse.
Opkøbet er det seneste af flere fra CMA CGM. I juni annoncerede franskmændene, at de ville købe Maersk Lines brasilianske rederi Mercosul. Et salg, der skal muliggøre Maersk Lines køb af Hamburg Süd og imødegå konkurrenceproblemer, så det fusionerede selskab ikke får for stor andel af det brasilianske marked.
CMA CGM køber Mercosul af Maersk Line
Sofrana ANL bliver en del af flere regionale rederier, som sejler under CMA CGM, men med egne brands som OPDR og MacAndrews i Europa og CNC i Asien.
Saadé: Containersektor i stærkeste position i årevis
Relaterede artikler:
CMA CGM køber Mercosul af Maersk Line
For abonnenter
CMA CGM danner alliance med hollandsk reeferspecialist
For abonnenter