2M's koreanske partner halverer underskud i andet kvartal

Koreanske Hyundai Merchant Marine, der er partner med MSC og Maersk, fik et underskud på driften i andet kvartal på 112 mio. dollars. Resultater for tredje kvartal bliver langt bedre, skriver rederiet i en meddelelse.
Foto: Hyundai Merchant Marine
Foto: Hyundai Merchant Marine

Hyundai Merchant Marine blev i rødt i årets andet kvartal og fik et driftsunderskud på 112 mio. dollars, oplyser rederiet i en meddelelse.

Det er dog en væsentlig reduktion af underskuddet fra samme periode sidste år, der lød på 222 mio. dollars. Omsætningen steg med 22,1 pct. sammenlignet med samme periode sidste år til omkring 1,1 mia. dollars.

Det er dog de lave containerrater, der fortsat martrer rederiets bundlinje, fremgår det.

I perioden håndterede rederiet omkring 986.000 teu, en stigning på 46 pct. Og HMM ser positivt på den kommende tid.

"Containerfragtraterne bliver bedre med højsæsonen, og det vil formentlig fortsætte med stigende transportvoluminer til USA," skriver rederiet.

For nylig meddelte HMM, der er partner med 2M-alliancen med MSC og Maersk Line, at udviklingen for tredje kvartal indtil videre tegner godt for væksten mellem Asien og den amerikanske vestkyst.

Markant bedre tredje kvartal

Det bygger blandt andet på tal fra juni måned, og altså andet kvartal, hvor rederiet transorterede godt 14.000 teu på strækningen mod små 8.000 teu i juni sidste år. Det svarer til en stigning på 77 procent.

"Resultatet for tredje var kvartal vil blive langt bedre med den genoplivede tillid fra alle vores kunder og vores fortsatte program med at skære i omkostningerne," siger en talsperson i forbindelse med regnskabet i dag, fredag.

Rederiets markedsandel er mere end fordoblet mellem Asien og den amerikanske vestkyst. I forhold til juni sidste år, hvor Sydkoreas andet store containerrederi Hanjin fortsat var i live, er markedsandelen gået op fra 3,4 pct. til nu 7,4 pct.

For det kommende kvartal forventer rederiet, at raterne vil blive bedre.

Nyt koreansk partnerskab spås svage muligheder 

Hanjin efterlader kreditorer med milliardtab efter konkurs 

Maersks koreanske partner ser lyst på tredje kvartal 

HMM mindsker underskud i første kvartal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også