Evergreen-formand lægger priskrigen død

Der er sket en holdningsændring i containerindustrien, hvor rederierne har indset, at det ikke nytter at banke priserne i bund, mener bestyrelsesformanden i Evergreen. Han tror på, at 2017 vil byde på bedre rater.
Foto: APM Terminals
Foto: APM Terminals

De globale containerrederier er blevet klogere efter et forfærdeligt 2016, hvor overkapacitet og benhård priskrig pressede indtjeningen.

Der er samtidig tegn på, at efterspørgslen på containerfragt vil stige i år, og derfor er Evergreens bestyrelsesformand, Anchor Chang, optimistisk omkring fremtiden for det taiwanesiske rederi.

"Vi forventer en turnaround i år, da bunden er nået i industrien," sagde han på en pressekonference ifølge avisen Taipei Times.

Han mener, at priskrigen på containermarkedet er ovre, at alle fremover vil handle mere fornuftigt.

"Der er sket en holdningsændring i containerindustrien, og rederierne har efterhånden indset, at det uholdbart at konkurrere hårdt på prisen," sagde Anchor Chang.

Evergreen er verdens femte største containerrederi målt på kapacitet og bliver fra april en del af alliancen Ocean Alliance, som er ført an af franske CMA CGM.

Rederiet har hjemme i Taiwan, hvor regeringen netop har lanceret en stor lånepakke, som landets shippingselskaber kan få del i. Foruden Evergreen har redeirerne Yang Ming base i Taiwan, mens OOCL er hjemhørende i Hongkong.

Yang Ming tager hul på redningspakke

Markant fald i omsætningen hos OOCL

Tung-familien afviser snarligt salg af OOCL

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også