SM Shipping mangler tusindvis af containere

Det nye sydkoreanske rederi SM Shipping, som er skabt på resterne af Hanjin Shipping, mangler at skaffe omkring 90.000 containere, hvis det skal nå at lancere til marts. En talsperson fra rederiet fortæller, at man arbejder på højtryk for at løse problemet.
Foto: Korea Line
Foto: Korea Line

Sydkoreas nye rederi SM Shipping skal skaffe tusindvis af containere de kommende uger, hvis det skal nå at lancere sin linjeservice til tiden.

Maeil Business News Korea skriver, at rederiet mangler omkring 90.000 containere for at kunne fylde sine skibe, som ifølge planen skal begynde at sejle mellem Asien og USA fra marts.

SM Shipping blev oprettet ved årsskiftet af SM Group Det er baseret på det nu kollapsede Hanjin Shippings rutenetværk, som gruppen købte i december.

Oprindeligt var det planen at lægge netværket ind rederiet Korea Line, som SM Group allerede ejer. Aktionærerne strittede dog imod, og derfor var det nødvendigt at oprette et nyt containerrederi, SM Shipping.

En talsmand fra rederiet fortæller til Korea Herald, at man arbejder på højtryk for at blive klar til lanceringen i marts.

"Vi planlægger at købe secondhand-containere for at starte driften af vores største rute mellem Asien og Nordamerika for derefter gradvist at føje flere ruter til," siger han.

SM Shipping bliver Sydkoreas andet oceangående rederi sammen med Hyundai Merchant Marine. Rederiet forhandler for tiden om at komme med i den nye sydkoreanske alliance HMM+ 2K, som består af Hyundai Merchant Marine, Heung-A Shipping og Sinokor Merchant Marine.

Nyt koreansk containerrederi køber også Hanjin-terminaler

SM Shipping starter med 12 containerskibe

Medie: Sydkorea får snart et nyt containerrederi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også