Miljøminister kræver redegørelse om ophugning af Maersk-skibe

Esben Lunde Larsen (V) har bedt Miljøstyrelsen tage kontakt til Maersk om kontroversielle ophugninger af skibe.
Foto: Louise Vogdrup-Schmidt
Foto: Louise Vogdrup-Schmidt
RITZAU

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) går mandag ind i sagen om ophugningen af Maersk-skibe under kontroversielle forhold i Indien og Bangladesh.

Ministeren har bedt Miljøstyrelsen tage kontakt til Maersk for at skaffe de oplysninger, som styrelsen skal bruge til en redegørelse til ministeren.

Det oplyser ministeren i en mail.

TV2, Politiken og mediet DanWatch har gennem en række historier afsløret, at Maersk-skibe er blevet sendt til ophugning på åbne strande i Indien og Bangladesh.

Eksperter kritiserer arbejdsforholdene på disse steder, og Maersk selv har offentligt talt dunder mod at ophugge skibe på den måde. 

Indtil nu har 17 mennesker mistet livet på ophugningsværfter i Bangladesh i år.

Afsløringerne fik SF's formand, Pia Olsen Dyhr, til at kræve, at ministeren undersøger, om Maersk skal politianmeldes. Det afviser ministeren at tage stilling til på nuværende tidspunkt.

"Jeg ønsker at få fuld klarhed om sagen. Det giver ikke mening at udtale sig om hverken skyld, ansvar eller muligt grundlag for politianmeldelse, før vi har en redegørelse for sagen," skriver Esben Lunde Larsen i mailen.

"Og så er der jo stillet en række spørgsmål til sagen, som der også vil blive holdt samråd om," skriver ministeren.

Venstre: Maersks ophugning ser ikke kønt ud

Maersk anklages for dobbeltspil om ophugning af skibe 

Maersk-skib ophugges på strand i Bangladesh 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også