Maersk Line øjner muligheder efter tøbrud i Cuba

Det forbedrede forhold mellem USA og Cuba efter flere årtiers kulde mellem de to lande giver muligheder for Maersk Line. Importen til landet vil vokse, når embargoen løftes, og derfor vil containerrederiet positionere sig til at udnytte mulighederne.
Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP/Polfoto/Arkiv

A.P. Møller-Mærsk agter at investere yderligere i Cuba ovenpå østatens forbedrede relationer til USA. Det skriver dagbladet Børsen.

Maersk Line har allerede åbnet for samhandlen med Cuba, da rederiet i april åbnede en rute mellem den nordcaribiske republik og Nordeuropa. Nu øjner Danmarks største virksomhed muligheden for at udvide det cubanske samarbejde.

"Så snart handelsembargoen bliver lempet, vil Cuba stå overfor en udviklingsfase, hvor der bliver brug for at bygge alt fra veje og hoteller til havne og lufthavne. Vi forventer, at landets import vil vokse massivt, og derfor vil vi sætte os selv i en position, hvor vi kan være en stærk partner, der kan hjælpe Cuba med dets investeringer," siger Roberto Rodrigues, administrerende direktør for Maersk Line i Caribien, til Børsen.

Det kommunistiske styre i Cuba har gradvist indført en stribe af politiske og økonomiske reformer, hvilket blev anerkendt af USA i 2015, hvor de diplomatiske relationer blev genoptaget.

I forbindelse med dette annoncerede USA's præsident, Barack Obama, at handelsrestriktionerne mod østaten vil blive lempet. Cuba har allerede har oplevet 4,3 pct. vækst i 2015, skriver Børsen.

Cuba giver franske Total lov til at lede efter olie

Maersk Line åbner rute til Cuba fra Nordeuropa

Maersk Lines topchef så ingen vej uden om priskrigen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også