Statsbank bliver storaktionær i HMM

Korea Development Bank er gået med til at konvertere Hyundai Merchant Marines gæld til aktiekapital. Dermed bliver banken storaktionær i det kriseramte sydkoreanske rederi.
Foto: Hyundai Merchant Marine
Foto: Hyundai Merchant Marine

Den statsejede sydkoreanske bank, Korea Development Bank (KDB), bliver storaktionær i Hyundai Merchant Marine (HMM).

Korea Joongang Daily skriver, at banken er gået med til at konvertere selskabets gæld til aktiekapital i et forsøg på at redde det kriseramte rederi.

I alt planlægger banken at konvertere 700 mia. won til aktiekapital. Herefter får kreditorerne frem til 24. maj til at acceptere konverteringen. KDB overtager selv 40 pct. af aktierne, hvilket gør KDB til den største aktionær.

Hvis kreditorerne accepterer konverteringen, vil HMM være i stand til at modtage penge fra regeringen, der barsler med en redningsplan til sin pressede shippingindustri, skriver det lokale medie.

Planen står og falder dog med, hvorvidt det lykkedes for HMM at genforhandle sine charteraftaler. Långiverne har krævet, at rederiet nedbringer sine charterrater med 28 pct. Det vil spare selskabet omkring 720 mia. won over de næste tre et halvt år.

HMM starter onsdag forhandlingerne med skibsejerne og har nu indtil til fredag til at nå frem til en aftale.

At det sydkoreanske rederi har fået en svær start på året, kunne aflæses i regnskabet for første kvartal. Her løb tabet på driften på 163 mia. won mod et overskud på 4,2 mia. won i samme periode af 2015.

Sydkoreanske rederier tager store tab i første kvartal

Lars Jensen: HMM overlever næppe uden for The Alliance

Hyundai om ny alliance: Vi vil også være med

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu