EUs officielle godkendelse af CMA CGM og NOL på plads

EU-Kommissionen har nu godkendt fusionen mellem CMA CGM og Neptune Orient Lines (NOL). Det oplyser kommissionen i en pressemeddelelse.
Foto: PR-foto/CMA CGM
Foto: PR-foto/CMA CGM
AF RITZAU FINANS

EU-Kommissionen har nu sagt god for fusionen mellem CMA CGM og Neptune Orient Lines (NOL). Det oplyser kommissionen i en pressemeddelelse.

"Containerrederier spiller en central rolle i den globale handel, så konkurrencen i denne sektor er essentiel for både virksomheder og forbrugere i EU. Dagens afgørelse sikrer, at fusionen ikke vil føre til øgede priser for mange virksomheder i EU, som benytter sig af containerfragt," siger Margrethe Vestager, der er EU's konkurrencekommissær.

Der er dog sat en betingelse for at fusionen glider ned: NOL skal trække sig ud af den konkurrerende G6-alliance, hvilket allerede er accepteret.

EU-Kommissionen har forud for godkendelsen undersøgt fusionens indvirkning på konkurrencen på 17 handelsruter, som forbinder Europa med Amerika, Mellemøsten, Indien, Fjernøsten, Australien og Oceanien. Og resultatet heraf var, at det var nødvendigt at få NOL ud af G6-alliancen. Det sker dog først 31. marts næste år.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Franske CMA CGM er verdens tredjestørste containerrederi med en flåde på 470 skibe, der sejler til og fra 450 trafikhavne. Neptune Orient Lines er Sydøstasiens største containerrederi og har en flåde på 94 skibe, oplyser kommissionen.

CMA CGM's køb af Neptune Orient Lines har en værdi af 2,4 mia. dollars.

Hapag-Lloyd bekræfter samtaler med arabisk rederi 

Tilbud fra CMA CGM skal sikre EUs ja til opkøb af NOL 

CMA CGM bekræfter møder om fransk-kinesisk alliance 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også