Maersk går med i rateløft

Maersk Line er klar til at følge i konkurrenternes slipstrøm og varsler nu rateforhøjelser. Det fremgår af et nyhedsbrev fra det danske containerrederi.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line
AF RITZAU FINANS

Maersk Line er klar til at følge i konkurrenternes slipstrøm og varsler nu rateforhøjelser. Det fremgår af et nyhedsbrev fra det danske containerrederi.

Med effekt fra 1. april skal raterne på Asien-Europa-ruten stige 500 dollars per tyvefodscontainer (teu), erklærer Maersk Line.

Udmeldingen kommer oven på et fald i raterne, som er presset helt i bund i 2016 af en ubalance mellem en svigtende efterspørgsel og en stigende kapacitet hos rederierne.

Sidste uge faldt spotpriserne på at fragt fra Shanghai til det nordlige Europa med 9 pct. til 211 dollars.

Onsdag i sidste uge spillede franske CMA CGM, branchens tredjestørste aktør, også ud med et varslet rateløft på 500 dollars per teu på ruten med effekt fra 1. april. Og torsdag meddelte Maersk Lines tyske rival Hapag-Lloyd, at det ligeledes gerne ser et rateløft med effekt fra 1. april på Asien-Europa-ruten - dog på hele 800 dollars per teu.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Senest forsøgte flere rederier at øge prisen 15. januar, men det prisløft blev et flop, da raten faldt med mellem 20 og 27 pct. i ugerne før og efter.

Der er med det nuværende niveau således fortsat langt op til gennemsnitsniveauet på 1100-1200 dollars fra 2013 og 2014.

Rederierne er dermed fortsat pressede. De har godt nok været begunstiget af et stort fald i brændstofpriserne på grund af olieprisens styrtdyk siden sommeren 2014, men flere rederier er stadig så trængte af konkurrencen på markedet, at de ifølge deres seneste regnskaber sejler med underskud på bundlinjen - det gælder blandt andet netop Maersk Line, CMA CGM og Hapag-Lloyd i fjerde kvartal.

Maersk Line tjente i alt 1,3 mia. dollars i 2015, men rederiet har varslet en væsentligt lavere indtjening i 2016 - uden dog at kunne sætte tal på.

Maersk Line: Ratekollaps truer Brasiliens eksportvækst 

Raterne på Asien-Europa dykker for niende uge i træk 

Rater på Asien-Europa tangerer historisk bund 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også