Rater for Asien-Europa falder for femte uge i træk

431 US dollars koster det at fragte en tyvefodscontainer fra Asien til Nordeuropa.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line
AF RITZAU FINANS

For femte uge i træk falder raterne for containerfragt på den vigtige rute fra Asien til Nordeuropa og presser dermed rederierne, som i flere omgange har forsøgt at få ratehævninger igennem.

Raterne på Asien-Europa-ruten er i indeværende uge faldet med 8,1 procent til 431 dollar per tyvefodscontainer (teu), oplyser kilder med indblik i data fra Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der dækker over spotpriser på fragt fra Shanghai til en stribe destinationer i verden, til nyhedsbureauet Reuters.

Drevet af faldene på Asien-Europa faldt det overordnede rateindeks for containerfragt fra Kina og ud i resten af verden i denne uge med 4,2 procent.

Ved årsskiftet forsøgte rederierne ellers at presse rateforhøjelser igennem, og i uge 53 sidste år steg raterne for containerfragt fra Kina og ud i resten af verden med hele 71,3 procent.

Hapag-Lloyd venter endnu lavere reefer-rater i 2016 

Redere misser rateløft på Asien-Europa  

Ejere af containerskibe presses hårdt i 2016 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også