Japanske NYK skærer i udsigterne for 2015

Det japanske tørlastrederi Nippon Yusen (NYK) skærer nu i forventningerne til 2015. Forventningerne til årets driftsoverskud er sænket med 11 procent og flere milliarder, skriver Bloomberg News.
AF RITZAU FINANS

Japanske Nippon Yusen (NYK) skærer nu i forventningerne til året. Forventningerne til driftsoverskud i 2015 er sænket med 11 pct. til 75 mia. yen svarende til 4,2 mia. kr., skriver Bloomberg News.

Den japanske tørlastgigant er kommet med regnskab for andet kvartal i det forskudte regnskabsår 2015/16. Tallene viser, at også NYK er presset lige som danske Maersk Line. Og det er både Kina og en svag efterspørgsel fra Europa, der trykker sejladsen.

Det er anden gang i år, at Nippon Yusen skyder hul i forventningerne. Sidste gang var i forbindelse med regnskabet for første kvartal, hvor forventningerne blev sænket med 4,5 pct. Inden de to nedjusteringer lå forventningen til driftsoverskuddet på 84 mia. yen.

Japansk tørlastkæmpe: Vi skrotter ikke skibe trods svagt marked 

"I de første seks måneder af regnskabsåret, har det været tydeligt, at der har været en genopretning på vej i både den amerikanske og den europæiske økonomi, hvor forbruget og eksporten bidrog til tegn på en gradvis økonomisk genopretning. Samtidig aftog økonomien i Kina, og på trods af pengepolitiske lempelser og stimulerende foranstaltninger er fremtiden ved at blive mere og mere usikker," skriver Nippon Yusen i regnskabet.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Tørlastgiganten påpeger, at skibsfarten generelt er udfordret, og at den igangværende opførelse af store skibe også bidrager til at smide brændstof på markedsforholdene.

"Ikke desto mindre vil vi fortsatte bestræbelser på at forbedre lønsomheden ved at nedsætte omkostningerne gennem øget rationalisering af flåden og reduceret brændstofforbrug," skriver rederiet.

I halvåret steg koncernomsætningen med 1,6 pct. til 19,1 mia. yen.

Ophugningsalder på Capesize falder markant 

Nye tal for stål er dårligt nyt for tørlast 

JP Morgan: Tørlastmarkedet bliver endnu værre i 2016 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også