Shanghai-index fortsætter fald

Raterne på at flytte containere rundt i verden har taget endnu et dyk i ugens løb på 7,5 procent til 622,6. I følge Jyske Bank vender udviklingen først til december.
Foto: Hamburg Süd
Foto: Hamburg Süd
AF RITZAU FINANS

Containerraterne har igennem denne uge fortsat faldet fra sidste uge. Dermed ligger raterne nu på index 622,6 i Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), og det er et fald på 7,5 procent i ugens løb.

Udviklingen vender formentlig først omkring december, vurderer Jyske Bank-analytikeren Frans Høyer over for Ritzau Finans.

"Der plejer at være en aktivitetsstigning op til det kinesiske nytår i februar måned, og så prøver rederierne som regel at få raterne op inden da, sådan at man kan få kradset noget af det tabte ind. Så jeg vil gætte på, at det er omkring slutningen af året, at vi begynder at kunne se noget forøget styrke på raterne, siger Frans Høyer.

SCFI dækker over spotpriser på fragt fra Shanghai til en stribe destinationer i verden, og indekset faldt i sidste uge med 6,4 pct., efter at de to foregående uger havde budt på stigninger. Udviklingen er ikke overraskende., for Maersk har været ret tydelige omkring, at aktiviteten var skuffende, forklarer Frans Høyer. Spørgsmålet er nu, om rederierne lykkes med den rateforhøjelse, som de har annonceret fra 20. september.

"Hvis jeg ellers har ret i, at efterspørgslen er så svag, som jeg tror, den er, så giver det kun en lille sandsynlighed for, at man lykkes med at løfte raterne på kort sigt. Jeg tror, at de lykkes til dels. Lad os sige, at rederierne har meldt ud, at de vil øge med 500 dollar, så kan det være, at de lykkes med 200 dollar, og så sker der det, at de begynder at falde igen derfra, vurderer Frans Høyer.

Mærsk B-aktien ligger fredag formiddag 0,5 pct. lavere i 10.690 kr.

SCFI sammensættes af raterne på 15 forskellige ruter fra Shanghai til resten af verden. Ruten mellem Asien og Nordeuropa, der ses som den vigtigste for de store containerrederier, vægter 20 pct., mens ruten til Middelhavet vægter 10 pct. Ruterne til de amerikanske kyster vægter henholdsvis 20 pct. for vestkysten og 8 pct. for østkysten.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Indekset ses som en strømpil for rateniveauet på de globale fragtruter, men man skal dog tage højde for, at de fleste rederier har afdækket en vis del af deres kapacitet med længerevarende kontrakter hos kunderne.

Avis: Hapag-Lloyd rammer børsen til november

Miljøkrav får redere til at accelerere nybygninger  

China Cosco bekræfter milliardordre på kæmpeskibe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også