Kinesisk containerreder køber skibe for 6,3 mia kr

China Shipping Container Lines (CSCL) har lagt en ordre på otte containerskibe hos værftet Hudong-Zhonghua Shipbuilding.
Foto: Seanews.com
Foto: Seanews.com
AF RITZAU FINANS

Det kinesiske containerrederi China Shipping Container Lines (CSCL) har lagt en ordre på otte containerskibe hos værftet Hudong-Zhonghua Shipbuilding, der er en del af det største værft-selskab i Kina.

Det skriver Bloomberg News.

CSCL betaler 934,4 mio. dollar for de otte skibe - svarende til omkring 6,3 mia. kr., skriver nyhedsbureauet.

Dermed ser der ud til at blive banket endnu mere kapacitet ind i markedet, der ellers i forvejen er præget af overkapacitet og lave fragtrater.

I juni 2015 lagde A.P. Møller-Mærsks containerrederi, Maersk Line, en bestilling på 1,8 mia. dollar (12,3 mia. kr.) på 11 nye skibe beskrevet som den næste generation af Triple E-skibene hos Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME).

De får en kapacitet på 19.630 teu hver og skal leveres af DSME fra april 2017 til maj 2018. Derudover har Mærsk-rederiet en option på yderligere seks skibe i samme størrelse.

Det var også DSME, der byggede de berømmede Triple E-skibe, hvor det sidste af i alt 20 containerskibe for nylig blev leveret.

Containerredere på stribe har genoptaget ruter til Iran 

CSCL åbner egen feederservice til Gøteborg 

Kina straffer 21 containerredere for konkurrencesnyd 

2M og O3 har mistet forspring på mega-tonnage 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også