Smedegaard: Mindre containerredere får det svært

Efter syv år med tab for stort set alle de små og mellemstore containerredere strider det mod enhver logik, hvis de fortsætter med at investere i branchen, siger Maersk Groups CEO Nils Smedegaard Andersen til Wall Street Journal.
Foto: Maersk Group
Foto: Maersk Group

Presset på små og mellemstore containerrederier vil tage yderligere til i styrke og gøre det helt urentabelt for dem at fortsætte i industrien. Det siger Maersk Groups øverste chef Nils Smedegaard Andersen i et interview med Wall Street Journal.

"Jeg kan ikke tale for andre virksomheder, men små og mellemstore rederier med en markedsandel på 3-5 procent har med meget få undtagelser været urentable i de sidste syv år. Efter sådan en lang periode strider det mod enhver logik at fortsætte med at investere i branchen," siger Nils Smedegaard Andersen.

SeaIntel: Hajer lurer under overfladen i containerindustri 

Udtalelserne synes netop nu at være mere aktuelle end nogensinde med historisk lave spotrater på ruterne mellem Fjernøsten og Europa, mens Maersk Line og andre bestiller nye ultrastore skibe på op til 20.000 teu. Senest har Maersk bestilt 11 skibe på 19.630 teu med option på yderligere seks. Skibene skal leveres i 2017-2018, efter at Maersk Line i løbet af få uger har fået leveret samtlige af rederiets i alt 20 Triple-E-skibe på godt 18.000 teu.

Nils Smedegaard Andersen forventer, at hele containerindustrien vil være ramt af den markante overkapacitet af skibe de næste fem år, som gør det mere end vanskeligt for mindre rederier at fortsætte:

"Nogle af disse virksomheder har ikke været i stand til at finde en acceptabel vej ud af industrien, så de fortsætter med at kaste gode penge efter dårlige ved at investere i flere skibe. Men det er temmelig usandsynligt, at små og mellemstore virksomheder kan blive rentable og tjene penge på længere sigt," siger Nils Smedegaard Andersen.

2M får gennemsnitsflåde på Asien-Europa på 17.000 teu

Priskrig på Asien-Europa presser rater i nyt lavpunkt 

Maersk-ordre på nye megaskibe nærmer sig 

Drewry: Rederne gambler med nye megaskibe 

OECD sår tvivl om fordele ved nye megaskibe  

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også