Maersk-ordre på nye megaskibe nærmer sig

Ifølge Lloyd's List er der registreret seks nye skibe hos Daewoo-værftet i Sydkorea til levering i 2017 under det danske rederis navn og under dansk flag.
Foto: Leth Suez
Foto: Leth Suez
AF RITZAU FINANS

Der kan ikke være lang tid igen, før A.P. Møller-Mærsk kan afsløre en ordre på sine største containerskibe nogensinde, hvis de seneste oplysninger fra Lloyd's List stemmer.

Ifølge shippingavisens dataenhed, Lloyd's List Intelligence, er der registreret seks nye skibe til levering i 2017 under det danske rederis navn - og under dansk flag - komplet med skrognumre hos IMO, FN-agenturet for skibsfart.

Skibene, som står til at få en kapacitet på 20.000 tyvefodscontainere (teu) hver ifølge Lloyd's List, skal bygges hos Daewoo-værftet i Sydkorea, som også har stået for at bygge de 20 Triple E-skibe på 18.300 teu hver til Maersk Line.

De seneste uger har rygterne da også svirret om en stor Maersk-ordre hos Daewoo, og sidste måned bekræftede rederiet selv, at der formentlig var noget på vej.

"Vi er i gang med at forhandle ordrer om større skibe. Det er meget sandsynligt med en ordreplacering i andet kvartal, men jeg kan ikke sige mere om hvad for nogle skibe eller hvor," sagde Maersks topchef, Nils Smedegaard Andersen, i forbindelse med regnskabet for første kvartal.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Tidligere lød meldingerne om en ordre på syv megaskibe med option på yderligere fire. De skal angiveligt koste i omegnen af 150 millioner dollars stykket.

Bestillingerne af de helt store containerskibe har taget fart i de senest måneder. OOCL-rederiet bestilte i april seks skibe hver med en kapacitet på 21.100 teu. Franske CMA CGM bestilte i marts tre skibe á 20.600 teu, og det japanske rederi Mitsui bestilte i marts seks skibe á 20.100 teu, mens Maersks partner i 2M-alliancen, MSC, også har været sat i forbindelse med ordrer på skibe på 20.000 teu eller derover.

A.P. Møller-Mærsk har da også meldt meget klart ud, at der skal bruges mere end 400.000 teu i ny kapacitet til flåden i årene 2017-2019, så den kan følge med markedsvæksten. Og skibene skal kunne flytte minimum 10.000 teu hver, så omkostningen per container er så lav som muligt på langfarterne mellem Asien, Europa og USA.

Maersk Line har desuden dette forår placeret en ordre på syv mindre skibe i størrelsesordenen 3600 teu hver. De skal bruges til datterrederiet Seago, der fragter containere mellem mindre europæiske havne.

Maersk Line kan ikke genkende kritik af megaskibe 

Clarksons Platou: Er Maersk Line ved at tabe kampen? 

Maersk Line: Skarpe priser på nye skibe 

Smedegaard: 2M vil styrke Maersk Lines resultat i år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også