Rater på Asien-Nordeuropa når alletiders lavpunkt

Containerraterne mellem Asien og Europa er faldet med hele 23 pct. i denne uge. Det betyder, at raterne er på det laveste niveau nogensinde
AF RITZAU FINANS

Fragtraterne på de store containershipping-ruter mellem Asien og Europa er faldet med hele 23 pct. i denne uge, hvilket betyder, at raterne er på det laveste niveau nogensinde. Spotprisen for at fragte en tyvefodscontainter (teu) lyder nu på bare 342 dollar.

Det skriver The Journal of Commerce.

Det er ikke den store overraskelse, at raterne falder i denne uge, men størrelsen er måske en smule overraskende. Tidligere fredag viste tal fra Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) - der er et indeks over rater fra Asien til 15 ruter i hele verden - at raterne generelt set dykkede med 2,1 pct. i denne uge.

De faldende rater skal dog ses i lyset, at rederierne i øjeblikket nyder godt af, at brændstofpriserne er lave i øjeblikket, hvilket kunderne også mærker.

En række af rederierne har som følge af de lave rater varslet prisstigninger gældende fra 1. juni. For eksempel har A.P. Møller-Mærsks containerben, Maersk Line, sagt, at det hæver raterne på ruten mellem Asien og Nordeuropa med 800 dollar per tyvefodscontainer.

Så meget er containerraterne faldet på fem år 

SeaIntel Consulting: Asien-Europa smitter hele verden

Rateindeks i største fald i mange år 

Rateindeks i største fald i mange år 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også