Medie: China Cosco med på bølgen af megaskibe

China Cosco Holding vil inden for de næste par måneder bestille mindst 10 af de helt store containerskibe og følger dermed tendensen hos de store redere, skriver Wall Street Journal.
Foto: Leth Suez
Foto: Leth Suez

Ordrer på de helt store containerskibe er ikke længere et sjældent syn hos værfterne i Asien, og inden for de kommende måneder vil også kinesiske China Cosco Holding lægge bestillinger på op mod ti Triple-E skibe, som Maersk Line var de første til at bestille og ikke mindst udvikle. Det siger flere kilder til Wall Street Journal.

Hvor Maersk Line får sine bygget på det sydkoreanske værft Daewoo, hvor det 19. skib ud af 20 snart bliver leveret, vil China Cosco Holding traditionen tro bestille sine skibe på et kinesisk værft. Ifølge Wall Street Journal er der tale om op mod ti containerskibe til en værdi på omkring 1,4 milliarder dollars.

"Cosco er i den afsluttende proces med at vælge mellem fem kinesiske værfter, og vi vil sandsynligvis få ordren bekræftet i slutningen af maj," siger en kilde med kendskab til emnet til avisen.

"Skibene vil blive indsat på Asien-Europa."

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Dermed følger China Cosco Holding tendensen hos de store rederier, hvoraf flere de seneste måneder har bestilt de store skibe for at komme med på bølgen. Op mod påske lagde OOCL en ordre hos Samsung-værftet i Sydkorea, der skal bygge seks skibe med en kapacitet hver på 21.100 teu, mens franske CMA CGM i slutningen af marks bestilte tre skibe på hver 20.600 teu hos koreanske Hanjin.

Ifølge en anden kilde er kinesiske China Cosco Holding dog en smule nervøse over, hvorvidt man vil være i stand til at fylde de store skibe, men vil du konkurrere med de andre, er de en nødvendighed, lyder ræsonnementet fra flere.

Containerredere bestiller kæmpeskibe på stribe 

Maersk Line bestiller syv containerskibe

MSC tror megaskibe topper ved 20.000 teu 

Maersk Line: Skarpe priser på nye skibe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også