K-Line ind i antikorruptionsnetværk

Det japanske rederi K-Line er blevet medlem af det globale netværk mod korruption i shippingbranchen MACN.

K-Line vil nu i lighed med blandt andre sine containerkolleger Hapag-Lloyd og Hamburg Süd være med til at bekæmpe korruption i shippingbranchen. Rederiet er nemlig blevet medlem af antikorruptionsnetværket MACN (Maritime Anti-Corruption Network), oplyser rederiet i en meddelelse. K-Line er både container, tørlast og RoRo-rederi.

MACN blev etableret i et samarbejde mellem blandt andet Maersk Line og andre rederiet i 2012 og har siden da løbende fået nye medlemmer - senest Wilh. Wilhelmsen i juni. Både rederier og organisationer som Danmarks og Norges rederiforeninger er med i netværket.

Netværket fokuserer på ikke kun at arbejde med redernes rolle i korruption eller en mindre grad af det - facility payments - men også med hele forsyningskæden bag redernes arbejde og politisk med forskellige landes regeringer.

Medlemmerne af MACN er for nuværende AS Klaveness Chartering, BP Shipping Ltd., Carnival Corporation & plc, Clipper Group, Gearbulk, Grieg Star, Hamburg Süd, Hoegh Autoliners, J. Lauritzen, Maersk Line, Maersk Tankers, Norden, Nordic Tankers, TORM, Petroleum Geo Services (PGS), RWE Supply & Trading, Teekay Corporation og Wallenius Wilhelmsen Logistics. De associerede medlemmer er udover Danmarks Rederiforening, BHP Billiton, DA-Desk, Kuehne+Nagel, Morgan Stanley, Inchcape Shipping Services, Intertanko, Wilh. Wilhelmsen og Norwegian Ship Owners Association (NSA).

Nyt medlem af antikorruptions-netværk 

"Korruption udfordrer den globale containerindustri" 

Rederiforeningen med i netværk mod korruption 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår