CSAV-aktionærer siger god for Hapag-Lloyd

Et stort flertal af aktionærerne i det chilenske rederi har godkendt en fusion med Hapag-Lloyd.

Et stort flertal af aktionærerne i chilenske CSAV, 84,5 procent, har givet deres accept af den planlagte fusion med tyske Hapag-Lloyd. Bestyrelsen i det sydamerikanske containerrederi forventer, at en endelig beslutning kan træffes den 20. april.

Dermed synes vejen banet for etableringen af verdens 4. største containerrederi, efter at Hapag-Lloyd og den tyske sydamerikanske specialist Hamburg Süd måtte aflyse deres fusionsdrøftelser sidste år.

På en generaforsamling fredag i CSAV blev man også enige om en kapitalforhøjelse på 200 mio. USD, der skal finansiere syv nye 9.300 teu skibe, der bygges på Samsung Heavy Industries (SHI) med forventet levering ultimo 2014.

Hapag-Lloyd er fortsat i færd med at gennemføre en due diligence i CSAV.

Ifølge aftalen vil CSAV, Cia. Sud Americana de Vapores SA, der kontrolleres af den chilenske Luksic-familie, eje tæt ved 34 procent af Hapag-Lloyd i en aktionæraftale med Klaus-Michael Kuehne og bystyret i Hamborg, der tilsammen vil kontrollere 75,5 procent af det nye kombinerede selskab.

Stor containerfusion brolagt med problemer  

Hapag-Lloyd og CSAV enige om fusion 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også