Hapag-Lloyd og CSAV enige om fusion

Verdens 4. største containerrederi er tæt på en realitet, efter at Hapag-Lloyd og chilenske CSAV er blevet enige om en sammenlægning. Aftalen er betinget af en tilfredsstillende due diligence.
Foto: Hapag-Lloyd
Foto: Hapag-Lloyd

En sammenlægning af tyske Hapag-Lloyd og chilenske CSAV, der skaber verdens 4. største containerrederi, er en realitet.

Ifølge aftalen vil CSAV, Cia. Sud Americana de Vapores SA, der kontrolleres af den chilenske Luksic-familie, eje tæt ved 34 procent af Hapag-Lloyd i en aktionæraftale med Klaus-Michael Kuehne og bystyret i Hamborg, der tilsammen vil kontrollere 75,5 procent af det nye kombinerede selskab.

Foreløbig er der tale om en ikke-bindende aftale, Memorandum of Understanding (MoU), oplyser Hapag-Lloyd, fordi der nu skal gennemføres en due diligence.

Hapag-Lloyd i ny appel til Hamburg Süd 

De to parter er enige om at gennemføre en kapitalforhøjelse på i alt 740 mio. euro, der kan indebære en børsnotering på en senere tidspunkt ifølge CSAV, skriver Bloomberg.

De to selskaber vil få en en samlet kapacitet på omkring en mio. containere og en årlig omsætning på omkring 12 mia. USD.

Fusion kan skabe ny markedsleder på vækstmarked 

Formanden for Hapag-Lloyd, Juergen Weber, opfordrede i december Hamburg Süd til at træde ind i forhandlingerne  mellem Hapag-Lloyd og CSAV.

To gange er forhandlinger om en sammenlægning af de to store tyske containerrederier brudt sammen, sidste gang i begyndelsen af 2013.

Se grafik i stor her

"Til sammen vil vi tre stå stærkere," sagde Juergen Weber i et interview og sagde, at forhandlingerne med CSAV vil være en "advarsel" og en "motivaton" for ejeren af Hamburg Süd til at genoptage forhandlingerne.

Stærk på Sydamerika

Ifølge analysehuset Drewry har Hapag-Lloyd og CSAV meget at vinde på det operationelle plan i en fusion, og begge parter kan hente væsentlige stordriftsfordele ved at slå ruter sammen på fragt til og fra Sydamerika.

CSAV har de seneste år opgivet at blive en større global spiller og har i stedet valgt at fokusere på Sydamerika og andre nicheruter, men indtjeningen er langt fra fulgt med. Rederiet har seks 9.300 teu skibe i ordre med levering i 2015.

Hapag-Lloyd: Fusion kun et skridt mod noget større 

Operationelt har Hapag-Lloyd i dag ingen skibe indsat mellem Europa og den sydamerikanske østkyst eller mellem Asien og Sydamerikas vestkyst. Hvis de to rederier kombinerer deres fragtmængder, vil deres forhandlingsposition bliver markant forbedret med bedre services på øst-vest og nord-syd ruterne. Med andre ord vil de med Hapag-Lloyds store tilstedeværelse på øst-vest mellem Asien og Europa kunne etablere et langt bedre globalt netværk, mener Drewry.

Tysk-chilensk containerfusion tæt på en realitet

Medie: CSAV bliver storaktionær i Hapag-Lloyd 

Drewry: Store gevinster i tysk-chilensk fusion 

"Tydeligt at container-industrien smelter sammen nu" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også