Robert Mærsk Uggla går nu i sin morfars, afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, fodspor med et milliardstort sats på produktion af energi.

Mens Mærsk Mc-Kinney Møller sammen med Prins Henrik åbnede for Mærsks oliehaner i Nordsøen i 1972, lægger barnebarnet, den 45-årige Robert Mærsk Uggla, nu op til at investere milliarder af euro i en global produktion af grøn energi gennem selskabet C2X.

Nærmere bestemt en storproduktion af grøn metanol, som shippingindustrien ventes af blive en stor aftager af.

”Der er et presserende behov for at skalere produktionen af grøn metanol. C2X er grundlagt for at muliggøre energiomstillingen i flere industrier,” siger Robert Mærsk Uggla i en pressemeddelelse om C2X-selskabet.

Robert Mærsk Uggla blev i 2016 topchef i A. P. Møller Holding, som er hovedaktionær i Mærsk, og i marts sidste år blev han valgt som ny bestyrelsesformand i den store shipping- og logistikkoncern – verdens næststørste containerrederi.

Mens Mærsk-koncernen efter et strategiskift i 2016 solgte ud af de historiske olieaktiviteter i 2018, da franske TotalEnergies overtog olieproduktionen, har Robert Mærsk Uggla omvendt opkøbt eller opbygget en række grønne selskaber i A. P. Møller Holding. 

Det er bl.a. inden for vindmølleindustri og geotermisk energi.

Nu skruer Uggla voldsomt op for satsningen på fremtidens grønne energi. 

Det sker gennem C2X, som i udgangspunktet ejes 80 pct. af A. P. Møller Holding og 20 pct. af Mærsk-koncernen. 

Selskabet skal bygge, eje og endeligt drive fabrikker rundt omkring i verden med det mål at have en produktion af det bæredygtige brændstof, grøn metanol, på tre mio. ton om året fra 2030.

Hen mod 2050 forventer A. P. Møller Holding, at efterspørgslen efter metanol, og primært den grønne af slagsen med lav udledning af CO2, vil blive tredoblet til 300 mio. ton. 

I dag er den globale produktion af grøn metanol på blot 30.000 ton.

Ifølge meddelelsen fra Mærsks holdingselskab er C2X kommet til verden ”efter en succesfuld fundraising,” uden at komme det nærmere, hvor store beløb, der er tale om.

Kræver investeringer på milliarder af euro

Men efterhånden som selskabet og de mange produktionsanlæg, der vil kræve milliarder af euro i investeringer, vokser, vil A. P. Møller Holding inddrage flere tredjeparter, erfarer ShippingWatch.

Ifølge A. P. Møller Holding skal storproduktionen af grøn metanol ”støtte en bred vifte af kunder i den kemiske industri og shippingsektoren.”

Målet er at etablere produktion rundt omkring i verden. Indtil videre er ”et sted tæt på Suez-Kanalen” i Egypten og Huelva i Spanien udpeget som de første lokationer.

I forvejen har Mærsk, som er medejer af C2X, indgået 10 partnerskaber om potentiel produktion af grøn metanol og har også sonderet terrænet for mulig storproduktion bl.a. i netop Spanien og Egypten.

I marts sidste år fortalte Mærsk, at koncernen var gået i partnerskab med de egyptiske myndigheder om at undersøge mulighederne for etablering af en produkton af brint og grønne skibsbrændstoffer ved Suez-kanalen.

Mærsk ville dengang ikke sige noget om volumener, type brændstoffer eller eventuelle investeringer i projektet i Egypten.

Senere i november 2022 underskrev Mærsk og den spanske regering en aftale om at undersøge muligheden for en storskala produktion af grønne brændstoffer i de spanske regioner Galicien og Andalusien - her ligger Huelva.

Projektet, hvis det kunne realiseres, ville ifølge parterne årligt kunne frembringe to mio. ton grønt brændstof, og det ville være grøn metanol.

Stort set alt metanol er i dag produceret på basis af fossile brændstoffer. Derfor er der brug for at gøre produktionen grøn, for at brændstoffet kan blive bæredygtigt. 

Det kan godt blive ganske vanskeligt.

Fordi storproduktion af grøn metanol kræver masser af grøn strøm fra vindmøller eller solpaneler samt tilsætning af en særlig klimavenlig CO2 (indfanget biogen CO2) i produktionsprocessen med at fremstille grøn metanol.

Vindmølleindustrien er i krise på grund af inflation, stigende renter og omkostninger og langsomt arbejdende myndigheder, der skal godkende projekterne.

Krise i vindindustrien er et problem

Det var derfor symptomatisk, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, inden hun torsdag under pomp og pragt skulle navngive verdens første metanoldrevne containerskib, Laura Mærsk, varslede, at EU er klar med en vindenergipakke.

Ursula von der Leyen lover at speede yderligere op for tilladelser, at forbedre auktionssystemerne på tværs af EU, fokusere på kvalifikationer, adgang til finansiering og stabile forsyningskæder. 

Men adgang til biogen CO2 kan også blive en alvorlig barriere for de store Mærsk-planer og milliard-investeringer.

Ifølge S&P Global Commodity Insights mangler der tilstrækkelige mængder af biogen CO2, og det vil presse prisen op. 

Det kan derfor betyde, at grøn metanol om få år kan blive overhalet af grøn ammoniak som det foretrukne, grønne bunkerfuel til shippingindustrien.

”Langsigtede prognoser for metanol er i gennemsnit lavere end for ammoniak og biometan på grund af bekymringer for prisen på bæredygtigt CO2, hvilket kan bremse fremtidige bestillinger af metanoldrevne skibe,” skrev S&P Global som omtalt i ShippingWatch.

Produktion af e-metanol og e-ammoniak kræver grøn brint, men e-metanol kræver også tilsætning af indfanget biogen CO2, mens e-ammoniak ikke gør.

Manglen på biogen CO2 er også en bekymring, som Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har. 

CIP, som er en stor global projektmager inden for grøn energi som vind, satser målrettet på grøn og blå ammoniak, men det store danske investeringsselskab er mere tøvende, når det gælder grøn metanol.

”For at kunne producere grøn metanol skal man have biogen CO2 – altså CO2, der er neutralt i klimaregnskabet. Det kan f.eks. være CO2 fra produktion af papir eller afbrænding af organisk materiale, fordi træerne først har optaget CO2,” sagde vice president Jens Jødal Andersen til ShippingWatch i juli.

”Men vi har meget svært ved at se, hvor man kan finde de mængder der skal til. Derfor har vi en bekymring for, om det er muligt at skaffe tilstrækkelige mængder biogen CO2 til at omstille industrien,” tilføjede han.

Mærsk har udover det lille feederskib Laura Mærsk 25 andre containerskibe på vej fra værfterne. Det vil være skibe med dual fuel-motorer, som vil kunne sejle på grøn metanol.

Mærsks samlede flåde er på knap 700 skibe. I alt er 185 skibe globalt primo september bestilt med mulighed for at sejle på det grønne brændstof.

Mærsks tochef erkendte i sidste måned, at det ikke bliver let at fremskaffe nok grønne brændstoffer. 

”Indtil videre har vi ikke sikret nok grøn metanol til den flåde, som vi har bestilt. Men det er også et marked, der er ved at blive opbygget, og derfor er det for tidligt at sige, om vi kan få nok eller ikke få nok,” sagde Vincent Clerc.

”Jeg er dog ikke i tvivl om, at vi på sigt vil kunne få tilstrækkeligt med grønt metanol, men ikke fra dag ét til alle skibe.”

De 25 grønne skibe, som Mærsk har bestilt med dual fuel-teknologi, vil også kunne sejle på fossil bunkerolie.

”Det er en form for forsikringspræmie, som vi betaler, hvis der ikke skulle være grøn metanol. Dermed undgår vi, at skibene skal vente på grøn fuel i to år, i seks måneder eller hvor lang tid, det nu tager,” siger Vincent Clerc.