Mærsk vil tænke sig om en ekstra gang, inden der bliver ansat nye mennesker på shippingkoncernens kontorer over hele verden.

Efter at have skovlet penge ind under pandemien er lykken nu vendt for de store rederier, som sejler med containere på tværs af verdenshavene.

Derfor vil den danske virksomhed holde igen med nyansættelserne.

”Vi har altid fokus på vores omkostninger – særligt i en periode hvor markedsudviklingen vender, og dynamikkerne ændrer sig,” skriver Mærsk i et skriftligt svar til ShippingWatch. 

Mærsk understreger, at der ikke er tale om et ansættelsesstop. 

I stedet er tiltaget en del af et større fokus på at holde udgifterne nede i en usikker tid for de globale containerrederier.

”Herunder er tilbageholdenhed i forhold til nyansættelser helt naturligt og et udtryk for rettidig omhu i arbejdet med løbende at sikre, at vi leverer høj kvalitet til vores kunder og driver vores transformation fremad samtidig med, at vi løbende styrer omkostningerne, så de samlet set afspejler den aktuelle markedsnormalisering,” lyder det.

Mådeholdet kommer efter to vilde år under pandemien, hvor Mærsk har tjent flere penge end nogen anden virksomhed i dansk erhvervshistorie.

I 2021 og 2022 har koncernen tjent over 300 mia. kr., efter fragtpriserne steg til nye højder på grund af flaskehalse i forsyningskæden og en stor lyst til at købe varer hos de restriktionsramte forbrugere i USA og Europa.

I slutningen af sidste år ebbede festen dog ud og blev afløst af store fald i priserne på containertransport. Siden toppen er den gennemsnitlige fragtrate faldet med over 80 pct. ifølge analysehuset Drewry.

Det er høje renter, inflation og mange nye skibe, som har fået balancen mellem udbud og efterspørgsel til at køre af sporet for rederier og sendt fragtpriserne tilbage til niveauet før coronakrisen.

Skal stå sin prøve

Allerede kort tid efter, at Vincent Clerc afløste Søren Skou som topchef ved årsskiftet, annoncerede schweizeren, at Mærsk vil spænde livremmen ind for at tilpasse sig den nye virkelighed.

Det indebærer bl.a. at overveje nøje, om det er nødvendigt at hyre nye mennesker eller genbesætte ledige stillinger.

Topchefen har dog sat gang i en meget stor forandring af Mærsks interne organisation, som har betydet, at der er kommet flere nye områdedirektører til, mens flere profiler også har takket af.

De nye chefer har fået chancen for at sætte deres eget hold frem til 1. juni, som var deadline for gennemførelsen af den storstilede omlægning.

Derfor er det først nu, at den bebudede tilbageholdenhed med at hyre folk for alvor slår igennem i den verdensomspændende shippingkoncern.

Initiativet gælder dog ikke den gruppe, som Mærsk kalder for personalet i frontlinjen. Det dækker bl.a. over søfolkene på rederiets ca. 700 skibe og arbejderne i de 76 havne, som koncernen driver gennem APM Terminals.

Rival er dykket 75 pct.

Mærsk meldte ud i maj, at man forventer, at det globale containermarked lander et sted mellem et fald på -2,5 pct. og en vækst på 0,5 pct. i 2023.

Det skyldes bl.a., at den svagere økonomi har gjort det svært for virksomhederne at komme af med de ekstra varer, som de købte ind under pandemien for at have nok på hylderne, da der var logistisk kaos.

Mærsk regnede i maj med, at detailvirksomhedernes varelagre ville være nedbragt med udgangen af juni, hvilket alt andet lige burde skabe større behov for søfragt ombord på containerskibe.

At der blæser nye vinde over rederierne, bliver understreget af de foreløbige halvårstal fra kinesiske Cosco, som er den fjerdestørste spiller.

Rederiet forventer, at overskuddet vil være faldet med knap 75 pct., når regnskabet for de første seks måneder af 2023 er gjort op.

Siden højdepunktet i september 2021 er den gennemsnitlige pris for at få fragtet en 40-fodscontainer faldet fra omkring 10.350 dollar til knap 1.500 dollar, viser Drewy’s World Container Index.

Mærsk fremlægger tal for andet kvartal 4. august.