Containerrater falder efter to uger med fremgang

Spotpriserne på fragt af containere til søs er faldet markant siden højdepunktet i starten af 2022 og ligger nu på under 1000 point.
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Af MarketWire

Spotpriserne på containerfragt falder tilbage under 1000 point efter to uger med fremgang.

Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, viser et fald på 4,7 pct. til 979,85 ifølge opgørelsen fredag.

Dermed fortsætter indekset tilværelsen omkring 1000-niveauet, hvor aflæsningen i år har været mellem et lavpunkt i 906,55 i begyndelsen af marts og en top i 1061,14 i uge 1.

Indekset toppede i den første uge af 2022 i 5109,60, hvor flaskehalse oven på coronapandemien havde mangedoblet raterne.

Indekset begyndte særligt i andet halvår sidste år at dale, da raterne dykkede oven på en lang periode med tårnhøje priser efter coronapandemien.

På årsbasis er raterne faldet lige over 76,9 pct.

Mærsks B-aktie falder fredag morgen 1,9 pct. til 12.380 kr. efter en stigning torsdag på 4,6 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også