Maersk mangler plads og vil udvide sit hovedsæde i stort byggeprojekt

Maersk vil næsten fordoble pladsen i sit hovedkvarter på Esplanaden i København. Det sker gennem en udvidelse på nabogrunden.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Pladsen er blevet for trang på hovedkontoret hos Maersk, og den store rederikoncern er derfor på vej til at udvide.

Det skriver Børsen.

Hovedsædet, der ligger på Esplanaden i København, skal udbygges med 26.000 kvadratmeter, hvilket vil tæt på fordoble domicilets areal fra de nuværende 32.000 kvadratmeter.

”Vores medarbejderstab i København er vokset ret massivt de seneste år. Vi vil dog gerne blive på Esplanaden, da vi synes, vores placering midt i København er fantastisk,” siger Caroline Pontoppidan, juridisk chef samt administrationschef hos Mærsk, til Børsen.

Byggeprojektet skal ske på nabogrunden Amaliegade 44, som selskabet købte tilbage i 2020 for 420 mio. kr. Dengang havde selskabet en medarbejderstab på 2100 ansatte i København, der nu er vokset til 2700.

Den nye udbygning skal efter planen stå klar i 2026, og her venter Caroline Pontopiddan, at medarbejderstaben “i hvert fald” har rundet 3100 personer i Hovedstaden, siger hun til Børsen.

Maersk har kun en enkelt gang siden 1970 rykket ved de ydre rammer på hovedsædet.

Maersk og to rivaler har brugt over 100 mia. kr. på landjorden

Maersk lander endnu en aftale om produktion af grønt skibsbrændstof

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også