DHL venter fortsat høje fragtrater i 2022

Lange kontrakter er vejen til større forsyningssikkerhed for afskiberne i 2022, anbefaler DHL, der forventer, at fragtraterne forbliver på et højt niveau i år.
Foto: Ilan Rosenberg/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ilan Rosenberg/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Deutsche Post DHL venter, at fragtomkostningerne forbliver høje i år, og den tyske logistikgigant råder sine kunder til at underskrive lange kontrakter for at få øget sikkerhed.

Det skriver Reuters med henvisning til et interview med chefen for DHL's fragtforretning.

"Den kortsigtede rate for luft- og søfragt vil stige lidt, mens den langsigtede sandsynligvis vil forblive på 2021-niveauet," vurderer Tim Scharwath ifølge Reuters.

"Inden for luftfragt kan raten endda stige lidt mere på kort sigt, da der er endnu strammere kapacitet der," fortsætter DHL's fragtchef.

Inden for søfragt venter chefen ikke, at sektoren vil vende tilbage til de priser, der var før coronakrisen.

Scharwath har anbefalet kunderne at underskrive kontrakter for to til tre år for at sikre sig mod fremtidige prisstigninger.

Covid-19-pandemien har medført alvorlige forstyrrelser af forsyningskæderne.

Mangel på fragtkapacitet - både til søs og i luften - har presset forsendelsesomkostningerne op globalt, hvor pandemien også forlænger havnenes ventetider på grund af mangel på arbejdskraft og trafikforstyrrelser.

De øgede transportomkostninger kan ifølge fragtchefen fremtvinge en gennemgang af nogle forretningsmodeller.

"Hvis du vil sælge en skammel for 10 euro fra Kina, så kan dette blive et problem på grund af transportomkostningerne," siger Tim Scharwath til Reuters.

Containerrater falder for første gang i 10 uger 

Økonomer ser tegn på stagnerende fragtpriser  

2022 tegner værre for afskiberne end 2021 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også