Medie: PIL sætter sit hovedkvarter til salg

Containerredeiret Pacific International Lines (PIL) undersøger ifølge et lokalt medie mulighederne for et salg af sit hovedkvarter i Singapore. Otte parter har vist interesse.
Foto: PR / PIL
Foto: PR / PIL

Det familieejede containerrederi Pacific International Lines (PIL) har angiveligt sat sit hovedkvarter i Singapore til salg.

Ifølge det lokale erhvervsmedie Business Times har PIL-gruppen lagt følere ud i markedet for at undersøge, om der er interesse for at købe bygningen for 350 mio. Singapore-dollar.

Det svarer til en udbudspris på lidt over 1,6 mia. kr.

Mediet skriver, at otte parter har meldt sig på banen som mulige købere af hovedkvarteret.

Ejendomsmæglerfirmaet Cushman & Wakefield, som står for salget, har afvist at kommentere oplysningerne. PIL's ejer, Teo-familien, er desuden ikke vendt tilbage på en henvendelse fra Business Times.

Historien om en muligt salg af hovedkvarteret kommer efter en længere periode med uro om rederiet PIL.

Familien bag koncernen har hele tiden afvist, at containerrederiet var konkurstruet, men har erkendt, at der foregår forhandlingerne med långiverne for at restrukturere gælden.

Der bliver desuden forhandlet om en investering fra en fond kontrolleret af staten i Singapore.

Singapore kan blive ny investor i hårdt pressede PIL

PIL afviser rygter om konkurs som "totalt falske" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også