APL skal betale næsten 100 mio. kr. for at få frigivet containerskib

Rederiet APL skal betale næsten 100 mio. kr. for at få frigivet containerskib, som har tabt næsten 50 containere i australsk farvand. Samtidig vil Australien stille skibets kaptajn til ansvar.
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

Containerrederiet APL skal betale næsten 100 mio. kr., hvis rederiet vil have frigivet skibet APL England, som bliver tilbageholdt af de australske søfartsmyndigheder efter at have tabt næsten 50 containere i havet.

Søfartsmyndighederne i Australien oplyser, at de har fastsat et beløb på 22 mio. australske dollar, svarende til 98 mio.kr., hvis ejerne eller det forsikringsselskaber vil have frigivet skibet.

"Dette sørger for, at de forpligter sig til råde bod på alle konsekvenser ved ulykken. De 22 mio. dollar dækker de estimerede omkostninger, inklusiv en oprydning," skriver de australske søfartsmyndigheder.

Samtidig retsforfølger søfartsmyndighederne skibets kaptajn og holder ham ansvarlig for tabet af de mange containere. Han blev forleden fremstillet for en dommer i Brisbane.

"At rette anklager mod skibets kaptajn er ikke noget, vi tager let på, men denne og andre ulykker minder os om den vigtige rolle, som skibets kaptajn har i at sikre, at skibe, som anløber vores farvande, opereres sikkert og ikke skader vores havmiljø," udtaler søfartsmyndighederne.

Bødestraffen, som kaptajnen risikerer, er på op til 300.000 australske dollar, svarende til 1,3 mio. kr.

Det er anden gang, at APL England har tabt last i havet i Australien. Første gang var i 2016, hvor containerskibet mistede 37 containere i Den Australske Bugt.

APL er ejet af franske CMA CGM.

APL-skib tilbageholdes i Australien efter tab af containere

APL-skib har tabt mindst 40 containere i havet ud for Sydney

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også