Containerrederier har reduceret sin udledning næsten ti pct. på fire år

Der bliver udledt mindre CO2 pr. container blandt containerrederierne nu, end der gjorde tilbage i 2015, vurderer Clean Cargo i en ny rapport. Interesseorganisationen har målt udslip fra 17 rederier.
Der blevet udledt 9,6 pct. mindre CO2 i 2018 pr. container end i 2015. | Foto: PR-foto/Rickmers Maritime
Der blevet udledt 9,6 pct. mindre CO2 i 2018 pr. container end i 2015. | Foto: PR-foto/Rickmers Maritime

17 af verdes største containerederier udledte i 2018 9,6 pct. CO2 mindre pr. fragtet container, end selvsamme selskaber gjorde i 2015 ifølge en rapport fra interesseorganisationen Clean Cargo, som har målt mere end 3200 skibe fra 17 af de største containerrederier.

Clean Cargo har undersøgt organisationens egne medlemmer, som repræsenterer op mod 80 pct. af containertransporten.

I samme periode har rederierne også benyttet sig af større skibe, hvilket også kan være med til at reducere CO2-udslippet pr. container, men rapporten melder ikke noget om, hvorvidt det er på den baggrund, at udslippet pr. container er faldet.

Ifølge Angie Farrag-Thibault, programdirektør i Clean Cargo, beviser reduktionen, at shipping er på rette vej.

"Med flere afsløringer af klimapåvirkningen og større forventninger fra samfundet og lovgivere, er det ikke længere nogen umulig drøm at reducere CO2-udledningen i shipping, i stedet er der en kontinuerlig udfodring for erhvervslivet," siger hun i en pressemeddelelse.

Containerskibe kapper en femtedel af CO2-udslippet på fire år 

Søren Skou vil med glæde tage en direkte samtale med redernes store kritiker 

"Skal vi betale for scrubbere, marinegasolie eller LNG?"

Containerredere: Så meget har vi mindsket CO2-udslip de seneste ti år 

Containerredere mindsker CO2-udslip med 30 procent på fem år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også