Maersk fik øget markedsværdien med tæt på 13 mia. kr. efter opjustering

Mandag eftermiddag opjusterede Maersk forventningerne til 2019, og det sendte selskabets aktier til tops.
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Maersk-aktierne blev mandag sendt til tops i det danske C25-indeks, efter at selskabet ud på eftermiddagen opjusterede sine forventninger til 2019.

A-aktien steg 8,2 pct., mens B-aktien blev løftet med 7,8 pct. Det svarer til, at selskabets samlede markedsværdi blev øget med 12,8 mia. kr. til 172,1 mia. kr.

Opjusteringen kom, efter at Maersk i tredje kvartal har gjort det bedre end ventet – blandt andet i Ocean-forretningen, hvor kapaciteten er blevet udnyttet bedre.

Derfor forventer selskabet nu at nå et driftsresultat (EBITDA) på 5,4-5,8 mia. dollar i 2019. Tidligere var forventningen et resultat på omkring 5 mia. dollar.

Mikkel Emil Jensen, der er aktieanalytiker hos Sydbank, er overrasket over opjusteringen, som kommer i et hårdt marked:

"Selskabets forventning om at blive mere profittabel inden for Ocean er i sin spæde start. Det er stadig et langt træk, som man tydeligvis er kommet godt i gang med, og som man over de kommende år vil kunne levere på," siger han til Ritzau Finans.

Analytiker om Maersk-opjustering: Vidner om god start på optimering af Ocean

Maersk opjusterer forventninger efter fremgang i kerneforretning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også