Asien-Europa rater når højeste niveau siden sidste sommer

Raterne på containerfragt mellem Asien og Europa steg for tredje uge i træk i sidste uge og nåede det højeste niveau siden i slutningen af juli 2017.
AF RITZAU FINANS / SHIPPINGWATCH

Spotpriserne fra Asien til Europa steg i sidste uge med 1,4 pct. til 948 dollar per 20-fods container, TEU, viser tal fra Shanghai Shipping Exchange.

Raterne har dermed rettet sig en del siden årets bund i april på 584 dollar per TEU. I løbet af det sidste år er olieprisen dog også steget pænt og har presset prisen på skibsbrændstof i vejret.

Asien-Europa-ruterne indgår med en vægtning på 20 pct. i det store rateindeks Shanghai Containerrized Freight Index (SCFI), som ligeledes indeholder spotrater til 14 andre destinationer i hele verden og bruges som indikator på rateniveauet for de store containerrederier som Maersk Line, MSC og CMA CGM.

En fortsat positiv udviklig i raterne kan være med til at give containerrederierne den forbedring, som de spejder efter, men som de er forholdsvis sikre på, indfinder sig i andet halvrå 2018.

Sålededes sagde Hapag-Lloyds CEO, Rolf Habben Jansen i et interview med ShippingWatch tidligere i dag, at han ser mange gode grunde til, at udviklingen på markedet vil kunne aflæses i regnskaberne de kommende måneder.

"I sidste halvdel af i år eller i starten af 2019 vil vi mærke forbedringen," lyder det, efter at rederiet i fredags måtte bide et underskud på 100 mio. euro i sig for de første seks måneder af året.

SCFI-indekset steg i sidste uge med 0,4 pct. til 893,88, hvilket ligeledes det højeste niveau siden på samme tidspunkt sidste år.

Habben Jansen: Alt taler for, at opsvinget kommer senere i år 

Højere bunkerpriser rammer Yang Ming i første halvår 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også