CMA CGM satser på kunstig intelligens

Det store containerrederi CMA CGM har indgået et samarbejde med et iværksætterselskab om at bruge kunstig intelligens på containerskibene.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

CMA CGM har indgået en ny aftale med iværksætterselskabet Shone om at arbejde med kunstig intelligens ombord på rederiets containerskibe.

Konkret betyder det, at den San Francisco-baserede startup får adgang til data fra CMA CGM, som de kan designe løsninger med kunstig intelligens ud fra.

"Når udviklingen er færdig, vil innovationen lette mandskabets arbejde ombord, hvad enten det drejer sig om støtte til beslutninger, maritim sikkerhed eller lods-assistance," skriver CMA CGM i en meddelelse om samarbejdet.

CMA CGM har lanceret en digital strategi for selskabet og ser samarbejdet med Shone som et led i den. Shone er en meget ny startup, grundlagt i 2017, med plan om at blive verdens førende på kunstig intelligens til shippingbranchen.

Det er kun nogle uger siden, at et andet stort samarbejde på kunstig intelligens i shippingbranchen blev annonceret. Containerrederiet OOCL og Microsoft har aftalt at samarbejde om kunstig intelligens. Konkret ved at afsætte 200 personer til i et år at undersøge, hvordan kunstig intelligens kan bruges i shipping.

Digitaliseringen sniger sig ind hos shipping 

OOCL og Microsoft satser på kunstig intelligens 

Big data: Fantasiverden eller shippings redning? 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også