Nu skal særregler for containerrederne evalueres

Efter godt tre år er det på tide at evaluere særaftalen, der undtager containerrederier fra EU's almindelige regler om konkurrencebegrænsende aftaler. De europæiske afskibere er bekymrede.
Foto: /ritzau/AP/Markus Schreiber
Foto: /ritzau/AP/Markus Schreiber

De kommende uger skal de særregler, som undtager containerrederier fra de almindelige regler om konkurrencebegrænsende aftaler i EU, evalueres. Med til evalueringen er afskiberne, der er de primære brugere af rederiernes services.

For nylig åbende EU-Kommissionen for evalueringen, der vil løbe over fire uger. Og de europæiske afskibere er i gang med at forberede et svar til den proces, oplyser The European Shippers' Council.

"ESC modtager flere bekymringer fra afskibere i forhold til konkurrencen mellem linjerederier og alliancer. Evalueringen af BER er en mulighed for at addressere de bekymringer," skriver afskiberne med henvisning til Block Exemption Regulation.

Det er tre år siden, at EU-Kommissionen valgte at forlænge reglerne i den såkaldte Consortia Block Exemption Regulation (CBER), der stod til at udløbe i april 2015. Med forlængelsen gælder reglerne frem til april 2020. I forløbet frem mod beslutningen advarede bl.a. de globale afskibere i Global Shippers Forum mod en forlængelse og krævede klare fordele for kunderne, hvis det blev en realitet.

"Vi er meget tilfredse med, at EU-kommissær Margrethe Vestager anerkender, at stærk konkurrence inden for alliancerne og mellem alliancerne er en grundlæggende betingelse, hvis en fortsat undtagelse skal kunne retfærdiggøres. Det er en klar betingelse for en fortsættelse af undtagelsen fra EU's konkurrenceregler, at den skal være til gavn for afskiberne. Hvis ikke vil vi opfordre Kommissionen til at ophæve undtagelsen," sagde formand Chris Welsh dengang til ShippingWatch.

Fra Kommissionen lød det om forlængelsen af reglerne:

"Efter en offentlig høring har Kommissionen konkluderet, at undtagelsen har fungeret godt og giver retssikkerhed for aftaler, der kommer kunderne til gode og ikke fordrejer konkurrencen urimeligt, og de nuværende markedsforhold berettiger en forlængelse," skrev EU-Kommissionen i afgørelsen.

Afskibere stiller krav til Vestagers accept af alliancer 

EU forlænger særregler for containerredere

Afskibere stiller krav til Vestagers accept af alliancer 

Vestager: Konkurrencen i containerindustrien er stærk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår