Orient Overseas Container Lines (OOCL) i Hongkong, der om kort tid bliver en del af det ekspanderende kinesiske Cosco, har offentliggjort et regnskab for 2017 med markant fremgang i såvel fragtmængder som det økonomiske resultat.
Containerrederiet, inklusiv terminaler og logistik, fik sidste år et primært driftsresultat (ebit) på 105 mio. dollars.
For hele OOCL-gruppen viser regnskabet et resultat på bundlinjen på 138 mio. dollars mod et underskud året før på 219 mio. dollars.
"2017 var et år med fantastisk vækst for OOCL på ruter til til både Europa og USA. For hele året havde OOCL en samlet fremgang i containerløft på 3,6 pct., men 16,3 pct. på Stillehavet og 19,7 pct. på Stillehavet. Denne vækst overgår den i forvejen stærke fremgang i fragtmængderne i markedet som helhed," skriver rederiet i sit netop offentliggjorte årsregnskab.
Cosco og OOCL bliver med fusionen verdens tredjestørste containergruppe efter Maersk Line og MSC.
OOCL har i 2017 og i januar fået leveret seks nybygninger i den absolutte megaklasse på hver 21.413 teu.
Rederiet er end del af Ocean Alliance med Cosco, franske CMA CGM og taiwanesiske Evergreen.
Kinesiske Cosco lurer på opkøb af havne
Cosco tager tronen som største rederi af USA's import
Opkøbt rederi løfter sløret for fremgang i 2017