Nyt olieselskab vil bruge milliarder på norsk sokkel

Intet mindre end 20 mia. norske kr. vil olieselskabet Point Resource bruge på efterforsknings- og produktionsaktiviteter på norsk sokkel i de kommende år, lyder det i en pressemeddelelse fra selskabet.
Foto: PR-foto: Point Ressources
Foto: PR-foto: Point Ressources

Olieselskabet Point Resources, som netop har fået godkendt sin overtagelse af ExxonMobils norske felter, har planer om at investere massivt i norsk sokkel over de kommende fem år.

Den relativt nye spiller i olieindustrien er ejet af selskabet HitecVision og opkøbte tidligere på året ExxonMobils egenopererede felter Balder, Ringhorne, Ringhorne Øst, Jotun og Forseti. Torsdag i denne uge blev handlen endelig lukket, og dermed er Point Ressources nu endelig operatør af felterne, efter handlen blev annonceret i marts.

I en pressemeddelelse fra selskabet lyder det fra Jan Harald Solstad, senior partner hos HitecVision, at Point Resources vil gå efter øget olieudvinding i Norge over de næste fem år.

"Efter at have færdiggjort overtagelsen af ExxonMobils opererede felter og overdragelse af operatørskab, har vi skabt et nyt betydeligt norsk E&P-selskab (efterforsknings- og produktionsselskab, red.) med planer om at investere mere end 20 mia. norske kr. på den norske sokkel over de næste fem år," siger Jan Harald Solstad, som tidligere var CEO for Core Energy, som efter en fusion med Spike Exploration og Pure E&P blev til Point Ressources i 2016.

Han uddyber, at det nye selskab vil bygge på ExxonMobils norske driftsorganisation, Point Resources erfaringer med efterforskningssiden samt HitecVisions finansielle styrke og baggrund inden for opkøb og fusioner.

"Dette vil skabe en platform for yderligere vækst og skabe værdi til vores aktionærer og det norske samfund som helhed."

Point Resources vil med de nye felter tidoble sin produktion til omkring 50.000 tønder olieækvivalenter om dagen. I 2022 forventes produktionen at stige organisk til over 80.000 tønder.

Fra 1. november er Morten Mauritzen ny CEO for Point Resources, som vil have omkring 400 medarbejdere med hovedkvarter i Stavanger. Mauritzen var tidligere lead country manager for ExxonMobils aktiviteter i Norge.

Nye ejere i Nordsøen vil sætte omkostningerne under pres 

Medie: Norsk olieproduktion truet af mindre Nordsø-forretning

Kapitalfonde gør milliardindtog i Nordsøen  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også