Medie: Rigselskab afskediger 180 i Norge

Rigselskabet Stena Drilling sender borerig i koldt oplag og opsiger samtlige 180 rigansatte på riggen, skriver norske Sysla. Som markedet er nu, havde selskabet ikke andet valg, lyder det fra CEO.
Foto: PR-foto: Stena Drilling.
Foto: PR-foto: Stena Drilling.

Stena Line opsiger nu alle 180 medarbejdere på en borerig, skriver det norske medie Sysla.

Boreriggen Stena Don bliver flyttet fra Norge for at blive lagt i koldt oplag i Skotland, hvor riggen mere eller mindre bliver lukket ned. De 180 ansatte bliver opsagt med virkning fra 1. december ifølge det norske medie.

"Det er vældigt trist, at vi må opsige det norske mandskab. Det er en af de sværeste beslutninger, jeg har truffet i min karriere. Som markedet er nu, havde vi imidlertid ikke noget andet valg. Med udsigterne fremover var heller ikke en midlertidig løsning et alternativ. Vi må sørge for, at selskabet drives på en sund måde," udtaler CEO Erik Rønsberg ifølge det norske medie.

Stena Don mistede sidste år en kontrakt på Troll-feltet, hvorefter riggen blev sendt i varmt oplag på Hanøytangen, hvor en række funktioner fortsat blev holdt i gang.

CEO'en håber ifølge Sysla, at riggen en dag kan returnere til norsk sokkel igen, og at ventetiden bliver så kort som muligt.

Stena AB's overskud gik tilbage i 2016

Stena betaler milliardstort obligationslån tilbage 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også