Afskedigede officerer i Maersk Supply Service tilbage i job

Over 200 junior- og seniorofficerer blev afskediget, da Maersk Supply Service gennemførte en massiv sparerunde sidste år. En meget stor del er nu tilbage i job, siger konsulent i Søfartens Ledere.

En meget stor del af de over 200 skibsofficerer, som Maersk Supply Service afskedigede for godt et år siden i en samlet fyringsrunde, der ramte omkring 400 søfarende i offshorerederiet, har fundet nyt arbejde.

Det vurderer Peter Friis Jespersen, job - og karrierekonsulent i Søfartens Ledere, over for ShippingWatch på baggrund af de seneste tal fra den A-kasse, som mange medlemmer af fagforeningen er medlemmer af, med navnet "Min A-kasse."

"Ledigheden blandt vores medlemmer er faldet forholdsvist hurtigt, så det er en meget positiv udvikling. Der er ingen tvivl om, at de mange afskedigelser i Maersk Supply Servive slog igennem på vores ledighedsstatistik i foråret, men vi er nu igen tæt på fuld beskæftigelse, hvis en ledighed på omkring tre pct. bruges som målestok," siger Peter Friis Jespersen.

Maersk Supply Service fyrer 400 og sælger 20 skibe 

Maersk Supply Service annoncerede i august sidste år den massive fyringsrunde som følge af salg og ophugning af 20 af rederiets skibe eller en tredjedel af flåden i den kriseramte oliesektor. Over 200 eller godt halvdelen af de afskedigede medarbejdere var junior- og seniorofficerer, da afskedigelserne blev effektueret umiddelbart efter.

Fyringsrunden slog igennem på ledighedstallene i april i år, da opsigelsesperioder for mange af de afskedigede søfolk udløb. Det sendte ledigheden op på 5,3 pct. - og over landsgennemsnittet - blandt medlemmer af Søfartens Ledere eller det højeste niveau blandt foreningens medlemmer i 10 år.

Efter halvåndet år med fyringer: Stemningen er trykket 

De seneste valide tal for juni i år viser en ledighed på ca. 3,8 pct. Et fald på 1,5 pct. på kort tid.

Peter Friis Jespersen vurderer, at flere af de afskedigede ansatte i Maersk Supply Service har fået ansættelse i servicerederier inden for havvind:

"Vi har mærket en lille stigning i offshore-vind, hvor mange af de kompetencer, Maersk-folkene har, passer godt. Mange har også fået job på skibe under fremmed flag, og så er der selvfølgelig nogen, der er gået i land og har fået job, mens enkelte, der har været i Maersk i mange år, formentlig har indstillet deres karriere lidt tidligere, end de havde planlagt.

Lasse troede at et job hos Maersk var for evigt  

Massefyring i Maersk Supply Service rammer officerer hårdt 

Maersk Supply Service afskediger hver fjerde ansat på land 

Første chef forlader Maersk inden en opsplitning

Ledigheden for navigatører på højeste niveau i ti år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også