Rigselskaber vil opruste på digitale løsninger

Branchen har haltet efter, når det har kommet til digitalisering, siger COSL's CEO Jørgen Arnesen til norske Sysla. Ligesom Songa Offshore understreger han, at der kommer til at ske meget på feltet de næste år.
Foto: Songa Offshore
Foto: Songa Offshore

Industrien for rigselskaber har i de senere år haltet efter brancher som bank- og forsikringssektoren samt markedet for nethandel, når det kommer til implementeringen af digitale løsninger.

Sådan lyder det fra rigselskabet COSL's CEO Jørgen Arnesen til det norske medie Sysla.

Det skyldes ifølge ham, at rigselskaberne især inden olieprisens fald ikke havde tilstrækkeligt pres på sig til at forny sig. Såvel Jørgen Arnesen som en anden CEO, nemlig Songa Offshores Bjørnar Iversen, mener dog, at der kommer til at ske meget på området i de kommende år.

"På Songa Enabler har vi bredbånd i brøndene. Alt udstyr overvåges kontinuerligt. Det er en enorm satsning, som er i gang, men vi er langt fra i mål," siger Bjørnar Iversen til Sysla.

Netop Songa Offshore indgik i april måned en aftale med selskabet IFS, hvor fire af selskabets i alt syv rigge fik forbundet såkaldte IoT-sensorer (Internet of Things) til 600 anlæg. Med løsningen automatiseres en række processer, og tiden med manual dataindtastning reduceres, lød det fra Songa Offshore i en meddelelse fra IFS.

Norsk rigselskab varsler op til 400 nye job

Transocean tager kæmpe nedskrivning efter rigsalg

Seadrill kan være tæt på frisk kapital fra ny investor 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også