Analytiker: Oliesalg sker til lavere pris end ventet

Ineos har købt Dong Energys olie- og gasdivision omkring 40 pct. billigere end ventet, siger analytiker. Der er dog noget, der trækker i den anden retning.
Foto: DONG
Foto: DONG
AF RITZAU FINANS

Prisen for Dongs olie- og gasforretning er væsentligt under det, som analytikerne havde regnet sig frem. Men der er dog formildende omstændigheder, vurderer Alm. Brand Markets.

Prisen er på op til 1,2 mia. dollar - eller 8,7 mia. kr. - og køberen er kemikæmpen Ineos, fortæller Dong i forbindelse med det ventede frasalg onsdag morgen.

"Det er væsentligt under konsensusforventninger på omkring 2 mia. dollar. Dong beholder dog "cash flow" frem til halvåret, og visse terminskontrakter (0,45-0,5 mia. dollar)," påpeger chefanalytiker Michael Friis Jørgensen i en kommentar.

"Samlet ser prisen dog ud til lande i den lave ende af forventningerne. I forhold til Dongs samlede værdi har ikke den store effekt, og nu kan investorer købe sig ind i en fuld grøn virksomhed (højere prissat)," fortsætter han.

A.P. Møller-Mærsk, der i øvrigt har været nævnt som mulig køber af Dongs olie- og gasforretning, har også andre ønsker for sin oliedel. Og derfor skinner dagens nyhed af på det lyseblå konglomerat, skriver Alm. Brand.

"Den lavere pris er dog også en reminder om, at der ligger meget arbejde foran Mærsk forud for deres selvstændige notering af energidelen," lyder det fra chefanalytikeren.

Dongs frasalg får en positiv modtagelse på aktiemarkedet, hvor aktien bliver løftet med 1,1 pct. til 284,80 kr.

Ineos kommer i top ti i Nordsøen med Dong-køb

Dong sælger olie- og gasforretning til schweizisk selskab

Medie: Staten klar til at sløjfe medejerskab af Nordsø-felter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også