Medie: Staten klar til at sløjfe medejerskab af Nordsø-felter

Det er ikke på bordet at lade Nordsøfonden tage en andel i de ­nuværende Dong-felter, når Dong sælger sin olie- og gasdivision, skriver Berlingske Business.
Foto: /ritzau/Magnus Holm/
Foto: /ritzau/Magnus Holm/

Det bliver formentligt uden statslig deltagelse, når Dongs olie- og gas-affærer i Nordsøen skal sælges videre. Det skriver Berlingske Business på baggrund af udsagn fra flere kilder, mens Marianne Wiinholt, Dongs finansdirektør, bekræfter det.

Dermed opgiver staten sin position som medejer af samtlige olie- og gasprojekter i Nordsøen gennem Nordsøfonden og Dong.

Ifølge Cepos vil staten miste to-tre pct. af Nordsø-indtægterne om året ved ikke at deltage i Dongs felter længere, men omvendt får staten del i provenuet ved salg af olie- og gasprojekterne.

Poul Nielson, tidligere energiminister (S), forholder sig skeptisk over for staten, hvis den vælger ikke at fortsætte med medejerskaberne i Nordsøen.

"Statsdeltagelse giver en indsigt i, hvad der foregår i Nordsøen, og det er en kontrol med, hvordan olieselskaberne opfører sig. Og så ­giver det Energistyrelsen en stærkere hånd i forvaltningen af samfundets interesser, så olie­selskaberne ikke bare tager de lavthængende frugter, men at man udnytter olien helt ud," siger han til Berlingske.

Danmark nedskriver værdien af oliereserverne markant 

Dong regner stadig med at sælge olie- og gasbutik i år

Dongs CFO ryster ikke på hånden  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også