Norges største offshorerederier har fyret en fjerdedel

De massive spareplaner blandt norske offshorerederier går hårdt ud over sektorens ansatte. Alene Norges tre største offshorerederier sagde i 2016 farvel til godt en fjerdedel af de ansatte, skriver sysla.no.

2016 blev et skelsættende år for norsk offshore, hvor den lave oliepris tvang indtjeningen i bund hos olie- og gasselskaber og startede en sparebølge, der i sidste ende især har gjort ondt på branchens ansatte.

Det gælder ikke mindst hos landets offshorerederier, hvor de tre største spillere – DOF Offshore, Solstad/Rem og Farstad Shipping – i løbet af året trimmede tæt på en fjerdedel af arbejdskraften fra.

I alt mistede 2.141 ansatte deres arbejde hos de tre rederier, svarende til 24 pct., skriver sysla.no.

Farstad Shipping har i 2016 afskediget 600 medarbejdere, mens mindst 800 har mistet jobbet hos nu fusionerede Solstad/Rem og 742 blev skåret fra hos DOF.

Solstad, Deep Sea Supply og Farstad Shipping er på vej mod en storstilet fusion, der vil skabe et kæmpe offshorerederi under navnet Solstad Farstad. Selskabet vil have en samlet flåde på op mod 154 offshoreskibe.

Det vil samtidig betyde, at selskabets oplagte flåde næsten fordobles, fra 25 skibe uden arbejde ved årsskiftet, skriver det norske medie.

De mange arbejdsløse skibe vil medføre endnu færre arbejdspladser, og flere søfolk ventes derfor at miste deres arbejde i løbet af 2017.

Større selskaber og lavere priser

Konsolideringen blandt offshorerederierne gør ondt på de ansatte, men processen er ifølge storbanken DNB vejen frem for landets offshorebranche.

Større selskaber og lavere omkostninger er afgørende, sagde DNB's Head of Shipping, Offshore og Logistikk, Kristin Holth, i et interview med ShippingWatch i slutningen af februar.

"Vi har de lange briller på. Men der er heller ikke tvivl om, at det er en særdeles udfordrende tid for især offshoreindustrien. 2017 bliver også svært for industrien, som er igennem en krævende omstilling. Men det bliver nødvendigt at skabe større og færre selskaber, samtidig med at omkostninger fortsat kommer ned," sagde hun.

Seks offshorerederier nedskrev flåden med 8,6 mia kroner  

Farstad nedskriver for tæt på to milliarder kroner 

Avis: Misligeholdte offshorelån på højeste niveau siden 2009 

Fredriksen og Røkke er Norges nye stærke offshore-par  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også